Teateret i Herculaneum
Teateret var noget af det første, man fandt, af selve byen Herculaneum. Man blotlagde ikke hele det område, hvor teateret lå, men gravede ned til det som en slags mine. I dag ligger bygningen stadig begravet under mange lag vulkansk materiale, og man kan kun besøge det med særlig tilladelse. Billederne her på siden viser en model, der viser bygningen, som den formentlig ville se ud, hvis den blev helt udgravet.
En sådan udgravning er imidlertid umådeligt bekostelig, og det har sikkert lange udsigter, før man går i gang med at frilægge teateret.
Heldigvis er teateret en helt standard version af det sene græske teater, som vi kender det fra så mange andre steder, f. eks. Orange i Provence i Sydfrankrig.
|
|