Knossos

På Kreta udviklede der sig en højkultur allerede kort efter 2000 fvt. I tiden fra 1900 til 1400 fvt. byggede man vældige paladser i flere etager, forbundet af statelige trapper, og lange korridorer med små og store rum, omkring store åbne gårde. Centrum i komplekserne var tronrum, hvor en konge må have taget imod undersåtter såvel som repræsentanter fra fremmede stater - f. eks. Ægypten. Man kalder denne kultur for den minoiske, fordi man endnu længe efter, i grækernes blomstringstid, erindrede sig, at der var en konge på Kreta ved navn Minos, der herskede over havene og boede i et palads i Knossos, der rummede en labyrinth. Labyrinthen, fortalte historien, indeholdt det frygtelige uhyre Minotauros, halvt menneske, halvt tyr, som helten Theseus slog ihjel.

Omkring midten af årtusindet skifter paladserne ejere; erobrere er kommet fra nord, måske fra borgen Mykene i Grækenland. Dér lå en borg, som godt kan have været udgangspunkt for et angreb på Knossos. Fordi man mener, det kan være foregået på den måde, kalder man tiden for mykensk. De ny herskere på Knossos var sandsynglivis grækere; om paladsets beboere før den tid ved man ikke ret meget. Kort tid efter den græske erobring bryder paladskulturen sammen begge steder, og efter år 1200 fvt. er den helt væk. Senere lå der på stedet en ret stor by med navnet Knossos. Det er ikke til at vide, hvor meget man kendte til paladset - måske var det nærmest glemt.

Først i begyndelsen af 1900-tallet bliver paladset i Knossos igen bragt frem i lyset af den engelske arkæolog Arthur Evans. Det, han fandt, bekræftede på nogle måder, hvad myterne fortalte. Denne kultur var fascineret af tyre, den havde et nært forhold til havet, og når man ser grundplanen af paladset, kan man godt forstå, hvorfor man forbandt det med en 'labyrinth'. Ordet 'labyrinth' er ikke græsk; det har betydet noget, før grækerne kom, men vi kender ikke den betydning med sikkerhed. Måske betød det oprindeligt økse, for økser spiller også en stor rolle i palads-kunsten, som man ser af beboernes efterladte ejendele; måske var det navnet på paladset. I senere tid, på græsk, betød ordet, hvad det betyder for os.

Havets betydning ses f. eks. af udsmykningen i et rum, man kalder dronningesalen. Den eneste grund til at kalde den det, er, at den tydeligvis er et rum beregnet til repræsentation og er mindre storslået end et andet rum, tronrummet. Dette rum har dog også et bassin, der måske kunne bruges til rituelle bade; i så fald kunne det lige så godt være et religiøst som et politisk rum - hvis der i den kultur, man havde, var nogen forskel. Dét ved man nemlig heller ikke - der mangler skriftlige kilder.

Man havde på paladset faktisk et skriftsystem, linear A, men det er ikke lykkedes at tyde det (som det er lykkedes at tyde linear B, skriftsystemet, man brugte i mykensk tid). Derfor er der så meget, der er usikkert om paladset i Knossos.

En af de guder, man i hvert fald dyrkede, var en slangegudinde. På billedet har hun en ugle på hovedet, hvad der måske gør hende til en slags stammoder til gudinden Athene, der som bekendt havde uglen som sin særlige fugl. De blottede bryster er karakteristiske for kulturen - der har ikke været noget bryst-tabu. På nordsiden af paladset ligger også et område med et plant areal omgivet af flade trapper, man har fortolket som en slags teater-plads - her har man måske opført en slags religiøse forestillinger.

Men det kan også bare være en af adgangsvejene til paladset. Set fra 'teateret' ser paladset selv i vore dage imponerende ud; da det var uskadt, har det slået de besøgende med beundrende respekt, flere etager højt, som det var (rekonstruktion).

For mest imponerende er og bliver paladset selv. Grundplanen er næsten kvadratisk, og hver side er næsten 150 m. lang. Paladset er i adskillige etager, og høje trappegange forbinder etagerne. Overalt har man anlagt svalende søjlegange med de meget karakteristiske søjler, der er smallere forneden end foroven. Teknologisk har paladset også været i topklasse. Afvandingskanaler bringer regnvandet væk.

Men først og sidst er det en livsglad kultur - med sans for livets goder. Alle rum er udsmykkede i glade og livlige farver og med et væld af figurer, som man også kan se på billederne her på siden. Paladset havde heller ingen forsvarsværker - det var en tid, hvor man ikke frygtede noget, eller i det mindste ikke ydre fjender.

Flere af billederne er taget af Lise Vind Petersen