Disse tre skulpturer kommer formentlig fra den samme tempelgavl et sted i et græsktalende område; sat op engang i midten af 400-tallet fvt. Men de er allerede i antikken blevet fjernet fra denne tempelgavl og transporteret til Rom, hvor de udsmykkede 'Sallusts haver' ('Horti Sallustiani') i det nordøstlige Rom, således kaldte efter historikeren Sallust, der boede der først; siden blev området overtaget af kejserne.
Opstillingen på billedet ovenfor er rent hypotetisk - men noget i den retning må det have set ud. I midten har der sikkert stået nogle større figurer, af Apollon og Artemis.
Skulpturerne forestiller nemlig tre Niobider, børn af Niobe, der blev dræbt af Apollon og Artemis, fordi Niobe havde hånet deres mor. Både Apollon og Artemis var gode bueskytter, og man ser da også hullet efter pilene i to af statuerne. Selve pilen har været lavet af metal og er blevet fjernet af metaljægere, formentlig i middelalderen engang. Der mangler naturligvis nogle skulpturer - måske de også engang kan blive fundet under det, der engang var Sallusts haver.
Det er ukendt, hvor skulpturerne oprindeligt har stået, og man kender heller ikke navnet på billedhuggeren, der har formet dem. Dateringen må derfor bygge på en stilanalyse - hvor meget (eller hvor lidt) disse skulpturer ligner andre skulpturer. Man kan sammenligne med skulpturerne fra gavlene på Zeustemplet i Olympia eller på Parthenon i Athen.
De to af skulptuerne - den stående og den liggende - blev købt af brygger Jacobsen og står nu i Glyptoteket i København; den sidste blev fundet for sig selv og står nu i Palazzo Massimo i Rom.
Den løbende niobide i Glyptoteket (højde 140 cm.)
Den liggende niobide i Glyptoteket (højde 62 cm., længde 165 cm.)
Den knælende niobide på Palazzo Massimo i Rom (højde 149 cm.)
Litteratur
Moltesen, Mette, Grækenland i klassisk tid, Ny Carlsberg Glyptotek, København 1995, ss. 41 - 47.
|