En af de flotteste vaser på Nationalmuseet
i København er denne kalyx-krater (kar til blanding af vand og vin).
Den er fra ca. 470 fvt. og malet af en maler, hvis navn man ikke kender, men som også har malet andre vaser, herunder en, der forestiller
Troilos - deraf navnet 'Troilos-maleren'.
På forsiden ses, hvordan Herakles kom til Olympen ledsaget af guderne Athene og Hermes; på bagsiden ses nogle sportsfolk og en
fløjtespiller.
En tilsvarende vase - også med sportsfolk - blev lavet 30 år før af
Euphronios. De er værd at sammenligne.
|