Geografi. Peloponnes er den halvø der udgør den sydvestlige del af Grækenland. I nordøst, ved Korinth, forbindes halvøen med resten af Grækenland med en meget smal tange, så smal, at man i antikken hellere ville trække skibe over her end sejle hele vejen uden om halvøen. Særlig turen rundt om kap Malea var nemlig meget farlig.

Den centrale del af halvøen er ret bjergrig, og i syd, mellem Sparta og Messene, bliver bjergene også ganske høje og vanskelige at passere. Mellem bjergkæderne findes dog en del meget frugtbare sletter, navnlig Argolis, Lakonien og Messenien. En række floder afvander halvøen, navnlig floden Eurotas i Lakonien, Inakhos i Argolis og Alpheios, der løber forbi Olympia, og Peneios i landskabet Elis i nordvest. Det bjergrige landskab var dog mest egnet til opdræt af kvæg.

Politisk struktur. Grundlæggende bestod Peloponnes, som Grækenland for det meste gjorde, af selvstændige bystater - Argos, Korinth, Elis og de andre havde alle som udgangspunkt autonomi. Men dels var der en tendens til, at de store sletter samles under én større by, dels var Sparta halvøens ubetingede stormagt, der dominerede alle andre dele. Landskabet Messenien var meget tidligt ligefrem gjort til Spartas undersåtter, slaver under betegnelsen heloter. Sparta levede simpelthen af Messeniens arbejde, indtil 371 fvt., hvor Sparta måtte opgive denne kontrol efter nederlaget til Theben i slaget ved Leuktra.

I 200-tallet fvt. udviklede der sig fra landskabet Akhaia i nord et forbund af bystater, det akhaiske forbund, der spillede en afgørende rolle i grækernes møde med romerne. Vi kender navnlig til dette forbunds historie fra historikeren Polyb.