Men der mangler ikke værker fra de første år efter opfindelsen af rød-figur-teknikken. Malerne i den tid var i skrap konkurrence - som det også fremgår af en af de berømteste vaser på Antikensammlungen, lavet af Euthymides omkring år 510 fvt.
Af den såkaldte 'Penthesileia-maler' har Antikensammlungen ligefrem den drikkeskål fra ca. 465 fvt., maleren er opkaldt efter - hans rigtige navn er ukendt.
Skålen ved siden af er lavet af Brygos; malerens navn er ukendt. Den er fra ca. 490 fvt.
En tredje berømt vasemaler fra tiden efter 500 fvt. er 'Sabouroff-maleren'. Af ham har Antikensammlungen en kylix med et billede på indersiden af Hera, de græske guders dronning.
På museet står også en vase, der viser, hvordan Odysseus mødte prinsesse Nausikaa på faiakernes ø Skherie; maleren er opkaldt efter denne vase: Nausikaa-maleren; ca. 440 fvt.
|