Herakles og Geryon
På Antikensammlungen i München findes denne kylix af Euphronios. Den er 43 cm. i diameter. Billedet i bunden af skålen viser en ung mand til hest; billedet udenpå Herakles i kamp med Geryoneus, et uhyre med tre kroppe, hvis okser Herakles havde fået ordre på at hente af Eurystheus - et af de tolv arbejder.
Man kan ikke være i tvivl om, hvem der har malet denne kylix - det står simpelthen på foden af den: Euphronios. Også pottemagerens navn står der: Khakhrylion.
Inv. nr. 8704.
|