Museet i Olympia
Museet i Olympia udstiller udelukkende genstande fundet i helligdommen i Olympia. Men samlingerne er ufatteligt rige - som man vel nok ville have ventet ...
Man finder en statue, der viser, hvordan
Zeus raner Ganymedes fra senarkaisk tid; fra tidlig klassisk tid er der skulpturerne fra Zeustemplet, både gavlskulpturerne og metoperne; fra højklassisk en Nike af Paionios, og fra senklassisk den berømte
Hermes med Dionysosbarnet af Praxiteles.
To kvindehoveder, 'Hera' og Athene viser udviklingen fra tidlig til sen arkaisk tid.
Men det er kun de 'store' ting. Udgravningerne af helligdommen har desuden produceret et hav af mindre genstande, mange af dem offergaver ('votivgaver') til de guder, man dyrkede i Olympia. Mange af dem var
bronzer.
Museet i Olympia er det ældste museum i Grækenland, der ligger uden for Athen. Man traf under udgravningerne den beslutning at bevare tingene nær ved deres oprindelsessted. Det har siden dannet skole - der er museer overalt i Grækenland.
Siden her er stadig i arbejde - men det allervigtigste ér nu tilgængeligt.
|