|
| Zeus' tempel | Museet | Stadion | Legene |
Grækerne mente selv, at kulten var ældre; nogle tilskrev Herakles grundlæggelsen, andre Pelops. Det, der har sat sig længst spor, er de sportslege, der blev afholdt i området - de olympiske lege. Den fællesgræske tidsregning brugte de første olympiske lege som år 1 og satte dem til 776 fvt. Det er ikke noget usandsynligt tal, der er så meget, der vågner i Grækenland på denne tid - men arkæologisk kan det ikke bekræftes. Det stadion, der kan ses nu, er meget senere. Men det er ikke for meget at sige, at det er typisk, at det netop blev disse sportslege, der blev udgangspunktet for grækernes fælles tidsregning. De var og blev tossede med sport; man taler om, at det agonale (konkurrenceprægede) er karakteristisk for grækerne.
Derimod er det sikkert, at der
engang i det syvende århundrede fvt. finder en massiv oprydning sted i det
hellige område, Altis; en oprydning, der koncenterer sig om det
store Zeus-alter. Asken efter de ofre, der blev brændt til Zeus på
alteret, fik normalt lov til bare at vokse opad - men pludselig planerer man
dyngen af aske, spreder den udover hele Altis. Ved samme lejlighed spredes
også de tusindvis af offergaver, man har givet guden, og de
ødelægges ofte i processen - hvorfor ved man ikke. Museet bogstavelig talt bugner af disse små
bronzeting, enten små dyr
(som på billedet) eller trefødder.
Zeus-alteret var helligdommens centrum - men der er naturligvis ikke
noget tilbage af det; det bestod jo kun af aske.
Det mærkelige er, at det ældste tempel i Olympia ikke er helliget Zeus, men Hera, hans kone. Templet er bygget, efter man spredte asken fra Zeus-alteret - der er et lag af aske under templet - dvs. omkring år 600 fvt. På samme tid opstår en mere mystisk konstruktion, Pelopion, der heller ikke er ældre end askespredningen, men er bygget oven på noget, der er ældre.
Helligdommen vinder tydeligvis i anseelse, for i
løbet af det sjette århundrede bygger en lang række
græske bystater, især fra de nye bystater i Italien, på
Sicilien og i Libyen, 'skatkamre' på en terrasse for foden af
Kronos-højen mod nord (der er kun fundamenter tilbage, som billedet
viser). Litterære kilder viser, at opmærksomheden på Olympia
efterhånden er fælles for alle grækere. Tidens mægtige
magthavere, tyrannerne forsøger at sætte deres præg
på Olympia - flere af skathusene er f. eks. bygget af bystater ledet af en
tyran. Lokalt kæmper de nærliggende samfund om, hvem der skal
bestemme over Olympia-helligdommen. Fra gammel tid har Pisa haft
kontrollen, men folk fra Elis-området vil overtage det, og det
lykkes, men ikke uden vedvarende angreb fra Pisa.
Begyndelsen af det femte århundrede fvt. er en stormfuld tid i Grækenland. Athen har næppe nok indført demokratiet, før det mægtige perserrige går til angreb, og det koster alle grækeres fælles kræfter at slå dette angreb tilbage. Athen slutter sig i den forbindelse sammen med Sparta - men de to byer er ellers ikke enige om ret meget. I Athen eksperimenterer man; spartanerne er konservative. Sparta ligger ikke langt fra Olympia, og det er Sparta, der har kontrol med helligdommen, selvom den nu formelt hører under Elis. Elis samler sig i 472 fvt. i en ny bystatskonstruktion, og får faktisk styrke til at byde selveste Sparta trods fra tid til anden.
Det er
på dette tidspunkt, man begynder at bygge det store Zeus-tempel - det første tempel
for Zeus i Altis. Man ved ikke præcis, hvornår arbejdet begynder,
men ca. 470 fvt. er det i hvert fald sket. Det blev et kolossalt og kolossalt
rigt udstyret tempel - tidens største billedhugger, Phidias, blev hidkaldt omkring 430
fvt. for at lave statuen af guden i guld og elfenben - svarende til den statue
af Athene, han allerede havde lavet til Parthenon i Athen. Athene-statuen i
Parthenon er altså ældre end Zeus-statuen i Olympia, men med selve
bygningsværkerne forholder det sig omvendt - templet i Olympia er
ældre end Parthenon-templet.
Det værksted,
hvor Phidias arbejdede, lå udenfor Altis mod vest. Det blev bevaret for
eftertiden, fordi det blev brugt som kirke i kristen tid.
Med bygningen af Zeus-templet er der (næsten) ikke mere plads inde på det hellige område, Altis. Der bygges endnu nogle byggerier, et tempel for gudernes moder, Metroon, omkring år 400 fvt., et 'tempel', Philippeion, for den kong Filip af Makedonien, der undertvang Grækenland, og man afgrænsede Altis mod øst med en søjlegang, Ekkohallen. Der bygges en del udenfor - træningsbaner (palaistra) og badeanlæg og indkvarteringsfaciliteter. Olympias historie er lang - og der blev bygget i langt det meste af den tid, helligdommen var aktiv.
Helligdommen fortsætter
længe, selv efter kristendommens komme. Først med kejser
Theodosius' edikt fra 394 om hedenskabets ophør synes kulten at stoppe.
Men meget tyder på, at store dele af helligdommen lå i ruiner
allerede da.
Kortet viser, hvordan Olympia så ud omkring år 200 evt. - hvor det formentlig var i sin fornemste pragt; for kejserne var meget opmærksomme på Olympia. Modellen viser det samme.
Udgravning
Man 'genopdagede' Olympia i 1766 - og i 1829 var der franske videnskabsmænd på rov i ruinerne. Men det meste af Olympia er blevet udgravet af tyske arkæologer i flere omgange; den første gik fra 1875 - 1881; siden har man arbejdet i udgravningerne i flere omgange, og gør det faktisk stadig. Som noget for den tid enestående valgte man at bevare det fundne materiale på stedet; man byggede et lokalt museum, hvis samlinger udelukkende består af materiale fundet i Olympia. Men det er rigeligt et besøg værd, ligesom udgravningerne er det. Billederne her på siden er taget i april 2006, på en vidunderlig solskinsdag, hvor træerne stod i fuld blomst.
Litteratur
Leo Hjortsø: Olympia. Den græske
olympiade, Kbh. 1960 (og 1964)
Margit Bendtsen (m. fl.): Den græske
olympiade, Århus 1980 (ny udg. 2004 ved Birte Poulsen)
Alfred
Mallwitz: Olympia und seine Bauten, München 1972 (og senere)
Nigel
Spivey: The Ancient Olympics, Oxford 2004
Elektronisk
Thomas Heine Nielsen, Olympia og den gręske bystatskultur i klassisk tid.