Poseidonia (= Paestum)
Området var frugtbart, og byen blomstrede hurtigt op. Der var råd til at bygge storslåede templer; flere af dem står endnu i meget fin bevaringstilstand: ét tempel til Hera fra ca. 550 fvt. (kaldet 'Basilikaen'), et andet til Hera fra ca. 450 fvt. (kaldet 'Neptuntemplet'), og et tredje til Athene (kaldet 'Ceres-templet'). Den måske vigtigste helligdom lå dog nord for byen, ved mundingen af floden Sele. Også dette tempel var helliget Hera. Man har fundet nogle meget fine metoper fra templet der. Som noget ganske særligt har man fundet mange grave med malede vægge i området. Den ældste af dem er fra ca. 500 fvt. og giver meget alvorlige fortolkningsproblemer; men selve stilen i maleriet er let genkendelig og ligner meget de samtidige vasemalerier. Det er også nemt at se, at billedet her (der er andre, bl. a. af en, der springer ud i vandet fra et højt sted - derfra gravens navn: 'dykkergraven') forestiller en fest, hvor nogle mænd er meget kærlige over for hinanden, har instrumenter at spille på og kylix'er at drikke af. Figuren i midten, der synes at kaste sit bæger langt væk, spiller 'kottabos' - et spil, hvor man skulle ramme en beholder med resten af indholdet af sit bæger. Mændene ligger til bords (der er også borde på billedet); det var det normale.
I 410 fvt. blev byen erobret af folk fra det indre af landet, lukanerne. Langsomt begyndte byen at tabe sit græske særpræg; men lukanerne selv overtog meget af den græske civilisation. 273 fvt. grundlagde romerne en militær koloni på stedet (bønder, der hurtigt kunne mobiliseres, fik jord i området). Herefter var byen overvejende romersk af karakter. I senantikken (efter ca. 300 evt.) ændrer området karakter; sumpede områder breder sig over landbrugsområdet, og malaria begynder at blive et problem. Sådan fortsatte det indtil moderne tider; de mange arkæologiske levn - især templerne - blev derfor relativt lidt forstyrret. |
