|
Cabinet des médailles er en afdeling af i Bibliothèque nationale i Paris. Stedet har sin egen, udmærkede, hjemmeside. Her på siden vises først og fremmest nogle nærbilleder af museets største skat, Grand Camée de France, og et par andre cameo'er.
Grand Camée de France
Le Grand Camée de France er en kamé, en udskåret sten af den ret bløde stenart sardonyx, der ofte har mange tynde mørke og hvide lag liggende tæt ved hinanden, således at man kan udnytte forskellen på lagene ved at skære ned i stenen til et mørkt eller lyst lag og lige ved siden af til det omvendte. Man ser på billedet, hvordan det fungerer. Denne kamé har fem lag; den er 31 cm. høj og 26,5 cm. bred. Billedet til venstre er klikbart, man får meget store billeder, der viser meget fine detaljer, ved at klikke på det; man kan også få et printervenligt oversigtsbillede.
På kamé'en, den største, som er kommet til os fra antikken, bærer 24 figurer i tre niveauer. Detaljerne er ofte omstridte, men hovedtrækkene er klare: i midten sidder Tiberius (kejser 14 - 37 evt.), ved siden af ham hans mor Livia. Tiberius' nøgenhed er tegn på guddommelighed; Augustus ser ligesådan ud på sin kæmpe-kamé, Gemma Augustea, og på en statue i Vatikanet sidder Tiberius selv i Jupiter-positur, halvnøgen. Foran ham medlemmer af kejserfamilien, én af dem en sejrrig general. Over dem svæver kejser Augustus; kamé'en er altså lavet efter dennes død i 14 evt. Augustus er omgivet af andre medlemmer af kejserhuset; en af dem synes at være lige ved at ankomme, er altså lige død. Under Tiberius og Livia sidder besejrede barbariske folkeslag.
Budskabet i kamé'en er formentlig, at Tiberius er den legitime arving til Augustus, og at han, som Augustus, er en utrættelig garant for romersk sikkerhed; at han står for en fortsættelse af Augustus' politik. Faktisk bremsede Tiberius Augustus' ret ekspansive udenrigspolitik; indadtil snørede Tiberius den kejserlige strik om det politiske liv en lille smule strammere.
Dét kan man ikke læse ud af kamé'en. Og forholdet til Livia var i virkeligheden ikke det bedste.
Kamé'en nævnes første gang i den franske konges besiddelse i 1279. I 1791 blev den overført til Cabinet des Médailles; dengang var den indfattet i en pragtfuld ramme.
Andre berømte kaméer er:
Gemma Augustea på det nationale kunstmuseum i Wien, 'forløberen' for Grand Camée de France;
og Tazza Farnese på nationalmuseet i Napoli.
|