Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
PompeiiPompeii var i oldtiden en mellemstor provinsby i området Campanien i Syditalien. Den var, som alle andre byer, lokalt selvstyrende, havde et forum til handel og lokalpolitiske forhandliger, et teater, et amfiteater, flere badeanstalter og bordeller og vidtstrakte bolig- og erhvervsområder, hvor livet formede sig så spændende og så kedeligt, som livet nu engang gør i mellemstore provinsbyer. Men den 24. august 79 evt. gik vulkanen Vesuv, der ligger nord for byen, uventet i udbrud og begravede i løbet af det følgende døgn Pompeii i et flere meter højt lag af pimpsten og aske. Dette udbrud sikrede Pompeii den udødelighed, der ellers ikke bliver provinsbyer til del - man fandt byen igen i 1760'erne og har gravet i ruinerne lige siden. Det, man har fundet, er enestående i hele verden - en næsten fuldstændig by, 2000 år gammel, med alt, hvad der hører til; oplevelsen ved at gå i byens gader er uforglemmelig. En søvnig antik provinsby er blevet et myldrende moderne turistmål - folk kommer rejsende fra hele verden for at se den begravede by. Der er naturligvis et element af katastrofe-fascination i de besøgende - og de snydes ikke: det er lykkedes at bevare omridsene af mange af de ofre, vulkanen tog den frygtelige dag i august. Ligene er blevet pakket fuldkommen ind, men som tiden er gået, gik de i forrådnelse og efterlod et hulrum i stenmassen, som man har kunnet fylde ud med andet materiale (f. eks. gips), efterhånden som man har fundet de døde. Man ser tydeligt katastrofen i disse menneskers kropsholdning - og det er fascinerende. Her i første omgang blot nogle links: Links til andre sider'Officielt' site (på engelsk, også med link til Google street-walk) Uniplan (lille side, bykort + 10 steder med dårlige billeder uden tekst - italiensk sproget) Documentazione archeologica e immagini: Italia, Regio I: Campania (links - til sider på mange sprog) Pompeii Forum Project (amerikansk side med mange oplysninger og indfaldsvinkler) |
Sidst revideret 24. 8. 2010