Men paladset er på et tidspunkt blevet jævnet med jorden - man kan ikke længere se overetagen, og krukkerne i depoterne er blevet knust. Paladset er kommet til en brat ende - det er blevet plyndret og ødelagt. Den samme skæbne overgik det nærliggende kongelige gravsted, der er blevet plyndret gentagne gange i historiens løb - og rekonstrueret i moderne tid. Det har den typiske mykenske 'tholos'-form med høj kuppel, som er kendt fra Mykene.
Paladset var velstyret - ved udgravningerne fandt man et rum med små lertavler, der indeholdt kongens regnskaber, hans arkiv. Der er tavler, der fortæller om leverancer af korn, olie, vin og andre landbrugsprodukter, om håndværkere, der arbejder for kongen, og om alle mulige andre almindelige begivenheder i sådan et kongeligt palads' daglige gøren og laden. Interessant nok er antallet af specialiserede håndværkere meget stort - langt større end senere i Homers digte. De ting, folk kan få er også meget forskellige - og registreret i tavlerne, som i denne (Ta 641; nu i Nationalmuseet i Athen).
Denne aflange lertavle (en meget hyppig type) opregner i de tre linjer nogle trefødder, nogle vin-beholdere og nogle drikke-bægre:
'To trefodede kar lavet på Kreta, af ai-keu-typen, et trefodet kar med et håndtag på en fod, et trefodet kar lavet på Kreta, brændt ved fødderne - ubrugeligt;
tre vin-krukker; et stort bæger med fire hanke, to store bægre med tre hanke, et lille bæger med fire hanke, et lille bæger med tre hanke, et lille bæger uden hank.'
Disse oplysninger vil mange sikkert finde dybt uinteressante - men lægger man alle oplysninger fra alle tavler sammen, får man et enestående billede af en civilisation, der ellers ville være stort set ukendt.
Når alle data er samlet, kan man udlede meget om den sociale struktur (kongens titel var f. eks. wanax - en titel kendt også fra Homer; og det er helt sikkert, der også fandtes slaver), om det regerede område (en mængde stednavne kan læses, men ikke nødvendigvis stedfæstes) og om forholdet til guderne (der er lister over, hvad de får som offer). Man finder naturligvis Zeus, Hera og Poseidon, og flere af de andre guder, vi senere kender fra Grækenland, er også nævnt - f. eks. Dionysos, men ikke Apollon.
Det sidste er ikke så lidt interessant, fordi mange i tidens løb har anset Apollon for grækernes gud par eccellence - men han er altså først kommet efter 1200 fvt. For sproget, tavlerne er skrevet på, er græsk; det opdagede man, da man i 1950'erne endelig fik 'knækket koden' - de er nemlig skrevet i en ellers ukendt skrift, Linear B.
|
Der er også tavler, der fortæller om den militære organisation - for kort før paladset brændte, ventede man fjender. Tavlen her til venstre (tavle nr. An657, nu i Athen) fortæller om, hvordan vagterne var fordelt.
'Sådan her bevogter vogterne kysten:
Maleus' gruppe ved O-wi-to-no: Ampelitawon, Orestas, Etewas, Kokkion. Halvtreds su-we-ro-wi-jo mænd fra O-wi-to-no i Oikhalia.
Nedwatas' gruppe: Ekhemedes, Amphieta, ma-ra-te-u, Tanikos. Tyve kyparissiske ke-ki-de mænd ved A-ru-wo-te, ti kyparissiske mænd ved Aithalewes (og med dem Ledsageren [en militær titel] Kerkios).
Aeriquhoitas, Elaphos, Ri-me-ne. Tredive mænd fra Oikhalia til O-wi-to-no, og tyve ke-ki-de mænd fra A-pu-ka (og med dem Ledsageren Ai-ko-ta).'
Ikke alt har ladet sig tyde - men det overordnede billede er klart. Man venter en fjende. Men hvem var fjenden? Andre grækere fra andre paladser, f. eks. Mykene? Eller andre grækere helt ude fra - eller ligefrem ikke-grækere?
Dét ved man til gengæld ikke. For hvem der end bosatte sig i Pylos-området efter paladsets ødelæggelse, byggede de ikke paladset op igen, og de benyttede sig ikke af skrift - alt bliver pludselig tavshed.
|