Den døende galler

Kong Attalos af Pergamon besejrede en gallisk stamme og satte sig et sejrstrofæ i sin hovedstad ca. 230 fvt. Denne statue på Capitol-museerne er en del af monumentet; en anden del står på Palazzo Altemps. Begge skulpturer kommer fra den romerske adelsfamilie Ludovisis samlinger og er fundne i Rom. Originalerne var af bronze; dette er en kopi fra romersk tid.

At der er tale om en galler, fremgår af det lille overskæg, frisuren og navnlig af hals-smykket, en torques, der er typisk for gallere.

Skulpturen har været én blandt flere, en anden er den nævnte skulptur i Palazzo Altemps, der viser en gallisk høvding, der er ved at begå selvmord efter at have myrdet sin kone. Der synes ikke at være bevaret skulpturer af sejrherrerne - og det er noget nyt: her er fokus på nederlaget og dets konsekvenser. Såret, galleren er ved at dø af, er også omhyggeligt udarbejdet.

De oprindelige skulpturer har været opstillet i Athene-helligdommen i Pergamon, men det vides ikke præcis hvordan de var opstillet. Tegningen til venstre er et forslag, men ikke længere et populært forslag.

Romernes interesse i skulpturerne er naturligvis begrundet i, at de selv flere gange havde kæmpet mod gallerne - dels, da gallerne i begyndelsen af 300-tallet fvt. ligefrem erobrede Rom, dels, da romerne erobrede Gallien (nuv. Frankrig) - en erobring, der kulminerede under Caesar. Det er meget muligt, at gallerskulpturerne har stået i haver i det nordlige Rom, der tilhørte Caesar, og senere kom i historikeren Sallusts eje, horti Sallustiani.