Pantheon
Pantheon er en af de mærkeligste - og mest imponerende - bygninger fra oldtiden i Rom. Set udefra er bygningen en cylinder med en imponerende søjlebåret forhal. Går man gennem forhallen ind i cylinderen, befinder man sig i et rum med en kæmpestor kuppel; kuplen er lavet som kassetteloft og øverst oppe er der en bredt hul - 8,8 meter bredt, for at være nøjagtig. Cylinderens diameter er 43,3 meter - og bygningens højde op til hullet er også 43,3 meter. Rummet indskriver altså en kugle. Kuplen er altså også 43,3 meter bred - det er større end Peterskirkens kuppel, der kun er 42 meter.
Bygningen er lavet i beton - et materiale, romerne udviklede til stor effektivitet. I antikken har rotunden været dækket af stuk, så den har lignet marmor. Den runde form af bygningens bagerste del står i et mærkeligt kontrastforhold til forhallen, der er skarpt firkantet og i øvrigt bygget af mere 'klassiske' materialer. Tilsyneladende, ganske vist, for søjlerne er af ægyptisk granit fra Aswan, nogle røde, andre grå. Søjlerne er alle i ét stykke - 'monolither'. Søjlerne har ikke kannelurer; kapitælerne er korinthiske.
Bygningen er konstrueret, så den er lettest muligt øverst. Murværket består for neden af ret tunge materialer, men efterhånden som man nåede kuplen, blandede man betonen med meget lette stenarter af vulkansk materiale, tuf-sten og ligefrem slagger af lava. Nærstuderer man denne bygning, er den fuld af den slags ingeniør-bedrifter; der er tale om et virkeligt innovativt stykke arkitektur.
Indskriften foran på bygningen siger: 'Marcus Agrippa, Lucius' søn, lavede (templet) i sit tredje konsulat' (25 fvt.) Men den bygning, Agrippa - kejser Augustus' nære ven og medarbejder - lavede, er ikke den, vi ser nu. Agrippas bygning var formentlig et rektangel (et meget mere traditionelt tempel), og det havde formentlig adgang fra syd - ikke som det nuværende Pantheon fra nord. Den bygning, man ser nu, er lavet af kejser Hadrian engang omkring 120 evt.; Hadrian havde en maner med ikke at tage æren for de byggerier, han stod for. I dette tilfælde er det altså helt urimeligt - for Hadrians bygning er jo tilsyneladende langt mere interessant end Agrippas.
At bygningen står endnu, kan den takke dels sin gode konstruktion for, dels det faktum, at den i 609 evt. blev gjort til en kristen kirke. Som kirke er Pantheon blevet gravsted for en mængde berømte mennesker - f. eks. maleren Raphael.
Det sidste spørgsmål, man naturligvis må stille, er - hvad brugte man denne bygning til? 'Pantheon' betyder 'Alle guder' - men der findes ikke en allegudskult i Rom, og i det hele taget er der ikke meget, der taler for, at bygningen har været et tempel i egentlig forstand. Kejserne har brugt bygningen til mange ting, men egentlig kejserkult har der ikke været tale om - og svaret på spørgsmålet er, beklageligvis - at man ved det ikke ...
Læs mere om romersk arkitektur.