Palatin - kejsernes høj

Højen Palatin, i antikken Palatinus mons eller Palatium, ligger lige syd for Forum Romanum, altså meget centralt i det antikke Rom. Den er temmelig stejl ud mod Forum og virker ret dominerende hen over pladsen. Det er der gode grunde til. Den var, næsten fra tidligste tid, en slags ghetto for Roms politiske elite, og da kejsertiden kom, blev den kejsernes høj - her byggede de deres paladser. Ordet 'palads' er faktisk bare en forvanskning af 'Palatium'.

Faktisk var skråningen oprindeligt ikke så stejl. Som man ser på billedet (taget fra Capitolium på den anden side af Forum), er siden ud mod Forum blevet gjort stejlere ved omfattende byggeri i antikken - de høje mure blev bygget i kejsertiden som fundament under kejsernes paladser. Inde i de dybe kældre havde kejsernes husholdning så sin plads - kokke, tjenere, depoter af enhver art. Selvom disse enorme murstensfundamenter i århundreder tjente til stenbrud for huse, der blev bygget i Rom i middelalderen, renæssancen og barokken, står der stadig imponerende rester tilbage.

Men selv om højen med årene blev gjort stejlere, var der kun én adgang til den, der var nogenlunde farbar, Clivus Palatinus, på nordsiden. Skulle man ned andre steder, måtte man bruge trapper (f. eks. Scala Caci på sydvestsiden).

I senrepublikken, på Ciceros tid, boede medlemmerne af senatet og andre meget rige romere på højen. Det var kun naturligt, at også Augustus skulle flytte ind her. Han slog sig ned på højens sydvestlige side; her finder man i vore dage en bygning med ret velbevarede vægmalerier, man kalder for 'Livias hus' efter hans kone, Livia. Det har nok ikke rigtig noget på sig, men det var her, Augustus flyttede ind, og lige ved siden af byggede han et tempel til åre for den gud, der havde hjulpet ham i borgerkrigen mod Antonius, Apollon. Forbundet med dette tempel var også et stort offentligt bibliotek.

Augustus kunne godt lide at se sig selv som en slags ny grundlægger af Rom, og det gjorde netop dette sted særligt egnet. Man havde altid vedligeholdt, af religiøe grunde, lige ved siden af Augustus' nye hus, en gammel, stråtækt hytte, man mente havde været Roms grundlæggerl, Romulus' barndomshjem. Arkæologerne har fundet huller i jorden efter træstolper, og har forsøgt at rekonstruere bygningen som på tegningen. Men de har også fundet rester af rigtige meget gamle hytter, der så nogenlunden ligesådan ud. Så Augustus boede altså et af de længst beboede steder i Rom. Det ville have bekommet ham rigtig vel.

Fra det område, hvor Augustus' hus, templet til Magna Mater og templet til Apollon lå, gik en trappe, Scala Caci, ned til Forum Boarium og den store bro, Pons Aemilius, der førte over Tiberen. Bosættelsen, der er spor af oppe på Palatin, har haft et godt overblik over, hvem der passerede floden, vel at mærke i sikker afstand - og højde.

På den store model af Rom kan man se et forsøg på at vise, hvordan Palatin så ud flere hundrede å senere. Augustus' efterfølger Tiberius byggede sig et sørre hus ved siden af Augustus', men det er der ikke bevaret noget af; det, man kalder 'Domus Tiberiana', er i virkeligheden rester af kejser Neros 'Gyldne hus', et kæmpeprojekt, han besluttede sig for at bygge, fordi store dele af Rom var brændt - der var pludselig plads. Men Nero var upopulær og blev myrdet. Nero var den sidste kejser i det dynasti, der begyndte med Augustus, det Julisk-Claudiske kejserdynasti.

Hans efterfølgere, der kom fra slæten Flavia, besluttede sig for at rive Neros gyldne hus ned og bygge noget andet; en del af området blev til Colosseum, og oppe på selve Palatin byggede Domitian, den tredje (og sidste) kejser i dette dynasti, paladset Domus Flavia, der skulle forblive kejserpalads resten af antikken igennem, selvom der ofte blev bygget om og til. Grundplanen er vanskelig at overskue, og faktisk ved man heller ikke meget om, hvad de mange rum blev brugt til. F. eks. er det helt usikkert, hvad der faktisk foregik i det, man kalder for paladsets 'Stadion'. Fra buen yderst til venstre har man haft udsigt ud over Cirkus Maximus og de væddeløb og gladiator-kampe, der fandt sted der.

I tidens løb er Palatin fortsat blevet brugt til alt muligt af romerne. Der ligger stadig nogle klostre på højen, og ovenpå 'Domus Tiberiana' er et stort renæssance/barok-haveanlæg, Farnesehaverne blevet bevaret, fordi det er lige så bevaringsværdigt, som de antikke rester er. I tidens løb har man fjernet, hvad man fandt, og taget det med sig, hvis man kunne lide det, eller smidt det bort. De rester, man alligevel har fundet på højen i nyere tid, er nu samlet på museet midt på højen, f. eks. et smukt maleri af Apollon med sin lyre. Man skal forestille sig, at alle vægge i hele paladset var dækket af den slags malerier - i hvert fald de dele, hvor kejseren færdedes.