Sperlonga: skulpturerne
I kejser Tiberius' villa ved Sperlonga (det antikke Spelunca) fandt man i 1950'erne nogle meget interessante skulpturer; de var stærkt fragmenterede, men med møjsommeligt arbejde er det lykkedes at samle dem så meget, at det er muligt både at forstå, hvad de forestiller, og de kunstneriske ambitioner, de udviser. Skulpturerne viser forskellige episoder i Odysseus' hjemrejse. Billedet giver en idé om, hvordan skulpturerne stod i grotten (men langt fra som det virkelig har set ud). Skulpturerne er nu flyttet til et museum bygget direkte i forbindelse med findestedet.
Midt i bassinet, der strakte sig ind i hulen, stod en skulptur, der viste, hvordan uhyret Skylla greb og fortærede Odysseus' folk (skildret i 12. sang af Odysseen). Selve skulpturen er voldsomt fragmenteret og er svær at rekonstruere; der mangler simpelthen mange elementer. Nok så svært er det at overskue resultatet af rekonstruktionen. Man kan dog tydeligt se slangehoveder, der bider i menneskelige kropsdele, og stævnen af Odysseus' skib.
Men et af fragmenterne af skibet viser noget tekst, der er utroligt vigtigt; det angiver de kunstnere, der har været i arbejde på værket. Det drejer sig ifølge indskriften om Athanadoros, søn af Agesandros, Agesandros, søn af Paionios og om Polydoros, søn af Polydoros, alle fra Rhodos. Det er præcis de samme personer, der lavede den berømnte Laokoon-gruppe, der nu står i Vatikanet. Stil og komposition i de to værker er ganske ens; så meget er sikkert. Men kunsthistorikerne har ikke kunnet blive enige om, hvorvidt de to grupper er værker lavet i Grækenland (på Rhodos) i 100-tallet fvt. og altså er originale, som vi ser dem nu, eller kopier lavet i romersk tid.
Ud over scenen med Skylla viste skulpturerne i hulen tre andre scener. Til venstre ved hulens åbning var en lille gruppe, der viste Odysseus med Akhilleus' døde krop i sine arme; det var Odysseus, der bragte Akhilleus bort fra slagmarken, da han blev ramt i hælen af en forgiftet pil og døde. Det er en berømt begivenhed, men der er næsten intet bevaret af skulpturen.
Der er mere af scenen, der stod til højre for hulens åbning. Den forestiller en situation, hvor Odysseus sammen med en anden græsk helt, Diomedes, har stjålet den gamle, højhellige statue af Athene, den såkaldte Palladion, fra Troja og nu er på vej hjem til den græske lejr. Scenen har formentlig vist, hvordan Odysseus prøver at myrde Diomedes for at tage hele æren; men Diomedes opdagede det og tvang Odysseus til at gå foran sig tilbage til lejren. Heller ikke af denne gruppe er der i virkeligheden meget bevaret, men det, der er bevaret, er meget interessant, fordi det viser, at kunstnerne havde en fornemmelse for kunsthistorie: Athenes hovede er i arkaisk stil, en måde at lave skulptur på, der gik af mode omkring år 500 fvt., mere end 300 år før det tidligste tidspunkt hele værket kan være lavet. Diomedes' hånd, der griber om Athene, er meget markeret 'realistisk', mens Athene selv er meget arkaisk. Det er et meget tydeligt eksempel på, hvordan græsk kunst udviklede sig over århundrederne.
Men den mest berømte scene, og den man bedst kan forstå, når man besøger museet, er blindingen af Polyphemos. Heller ikke af denne gruppe er der i virkeligheden meget bevaret, men det har været muligt ved hjælp af andre (meget mindre) værker rundt om i Italien at rekonstruere kompositionen, og den er nu bygget op (i gips) inde i museet. Scenen er kendt fra 9. sang af Odysseen; her ser man, hvordan kyklopen er faldet i søvn af al den vin, Odysseus har givet ham, og Odysseus leder sine mænd frem med det spidse og brændte stykke træ, de vil blinde kyklopen med.
Til alt held er navnlig én detalje af gruppen bevaret særdeles godt, Odysseus' hovede. Man ser en koncentreret og måske lidt bekymret mand, realistisk, hårdt prøvet, men også noget idealiseret. Det er ikke mindst i dette ansigt, man tydeligt kan se nærheden til Laokoon-gruppen, ikke mindst Laokoons ansigt, der dog snarere udtrykker lidelse. Se selv.
