Athenetemplet i Syrakus

Domkirken i Syrakus ligger med sin facade ud mod en uregelmæssig plads, der, ryddet for biltrafik, er et kært opholdssted for lokale og turister. Facaden selv viser en barokkirke i fuldt flor - mere eller mindre meningsløse søjler bærer mere eller mindre meningsløse gavle, hvis meningsløshed bliver understreget af, at de hele tiden er 'brudte'. Men det er da flot, en hel lille abstrakt skulptur, pyntet med statuer af helgener anbragt på fremskudte poster, så de forbipasserende virkelig kan bemærke dem. Virkelig, ægte barok.

Men dermed er domkirkens særpræg slet ikke forstået. Går man rundt om facaden til kirkens fritliggende nordside (sydsiden er bygget sammen med biskoppens palads), viser det sig, at muren er ret usædvanlig.

Ud af muren buer hele vejen ned tydelige doriske søjler med kapitæler, der hører hjemme i den første halvdel af 400-tallet fvt. Den forreste søjles enkle, doriske kapitæl møder således facadens komplicerede, korintiske pilastre - et ret kontrastfyldt møde -

Går man ind i kirken, bliver det endnu tydeligere, at den kristne kirke er bygget ind i et skelet, der engang var et græsk tempel i dorisk stil. Både nord- og sydvæg i kirken har doriske søler buende frem; mellemrummet mellem søjlerne er simpelthen blevet muret til; kirken selv er blevet treskibet ved, at man har slået huller i cellavæggen. Cella har været en bygning med en pronaos med to søjler 'in antis' i øst og en tilsvarende konstruktion, 'opisthodomos', dog uden indgang til templet, i vest. Opisthodomens søjler står endnu og omkranser kirkens hoveddør; pronaos' søjler har man naturligvis sløjfet for at kunne se kirkens alter.

Templets ydermål var 22 meter i bredden, 55 i længden; ydersøjlernes højde er 8,71 m. Der var 6 gange 14 søjler. Kigger man rigtigt grundigt efter, kan man se, at søjlerne har entasis.

Templets stiltræk - f. eks. kapitælets form viser, at det er bygget ca. 480-70 fvt. På det tidspunkt herskede der tyranner i Syrakus, og det er sikkert dem, der har sat byggeriet i gang. Sandsynligvis er templet bygget som tak for grækernes sejr over Karthago ved Himera (Nordsicilien) i 480 fvt. Det blev et prægtigt tempel, der endnu mange hundrede år senere blev lovprist for dets rigdomme.

Templets nuværende temmelig velbevarede tilstand skyldes naturligvis, at det blev indrettet til kirke (ligesom Theseion i Athen og det såkaldte 'Concordia-tempel' i Agrigento). Det skete sandsynligvis i 6-700-tallet evt. Senere blev bygningen brugt som moske, da araberne erobrede Sicilien; og da normannerne erobrede øen fra dem, blev den igen kirke. Kirkens vestende - hovedindgang i en kristen kirke, bagende i et græsk tempel - faldt sammen ved det store jordskælv i 1693, og den nuværende barokke facade er bygget færdig i 1753. Kirken er indviet til Jomfru Maria - en anden ejendommelig kontrast til krigergudinden Athene, der havde bygningen i antikken.