Syrakousai (Syrakus)

Byen Syrakus ligger på Siciliens østkyst; centrum ligger på en lille ø, Ortygia, ud for kysten, men byen bredte sig allerede i antikken ind på 'fastlandet', på selve øen Sicilien. Det var en stor by, hovedstad for de græske tyranner, der i mange år beherskede det meste af Sicilien, og siden for den romerske guvernør; og byen havde et blomstrende kulturelt og videnskabeligt liv.

Byen blev grundlagt omkring 734 fvt. af kolonister fra Korinth i Grækenland, anført af en mand ved navn Archias. Stedet var ideelt; Ortygia havde ferskvandskilder og der er to naturlige havne, en stor og en lille.

Det var i den store koloniseringstid, og flere andre byer på Sicilien blev grundlagt fra Syrakus. I Syrakus selv herskede en lille gruppe oprindelige beboere, gamoroi; styreformen var altså, som de fleste andre steder i Grækenland på den tid, oligarkisk. Byen var rig; templet til Apollon er fra denne tid.

Imidlertid var grækerne på Sicilien ofte i konflikt med Karthago, der lå lige ovre på den anden side af havet. Disse kampe betød, at succesrige ledere kunne slå sig op som tyranner; og det var netop, hvad der skete omkring år 500 fvt. Tyrannen fra byen Gela vest for Syrakus, Gelon, erobrede Syrakus i 485 fvt. og flyttede til byen. Han indgik en personalalliance med tyrannen Theron i Akragas endnu længere mod vest, erobrede mange byer omkring Syrakus og startede opbygningen af en stor flåde.

Denne flåde blev nyttig for Gelon, da han sammen med Theron i 480 fvt. slog Karthagos flåde i et stort søslag ud for Himera på Siciliens nordkyst, og for hans efterfølger, Hieron, der fire år senere slog Karthagos allierede, etruskerne, i et søslag ud for Cumae ved Napolibugten.

Disse kampe er samtidige med de kampe, man udkæmper i det 'gamle' Grækenland imod perserne, og glæden ved at have sejret er ikke mindre end dér. Det er på dette tidspunkt, man begynder at opføre et nyt, stort tempel til Athene, og tyrannerne skaffede også mange kulturpersonligheder til øen - ikke mindst de store lyrikere Pindar, Simonides og Bakkhylides, og den store tragedieforfatter Aiskhylos fra Athen. Byen blev også udvidet med bydelen Akhradina på 'fastlandet'.

Hierons efterfølger Thrasyboulos var meget brutal og faldt hurtigt; herefter havde Syrakus en slags moderat demokratisk styre, men var alligevel tilbøjelig til at holde med Athens fjender, da Athen og Sparta kom i konflikt i løbet af 400-tallet fvt. I to omgange blev Athen involveret i kampe mod Syrakus, først i 427-6 fvt., siden i 415-3. Det andet athenske togt mod Syrakus blev en katastrofe; tusinder af athenere døde eller blev fanget og holdt indespærret i stenbruddene udenfor Syrakus. Nederlaget ved Syrakus kom Athen sig ikke over, og det var en af de vigtigste årsager til, at Athen tabte den peloponnesiske krig mod Sparta.

I samme periode vokser også presset fra Karthago igen, og Syrakus' militære leder, Dionysios, tager magten som tyran i 405 fvt., en magt, han ikke slipper igen før sin død i 367. Dionysios var en rig og mægtig hersker, og han byggede et vældigt forsvarsanlæ rundt om byen, yderpunktet var et fort mod vest, 'Euryalos-fortet'. Dionysios I blev efterfulgt af sin søn, der også hed Dionysios.

Skønt ingen ringere end Platon forsøgte at påvirke politikken på Sicilien og selv opholdt sig i Syrakus i en periode, viste Dionysios sig at være en langt svagere leder end sin far. Han kom i konflikt med sin slægtning Dion, og i midten af 350'erne var der nærmest anarki i Syrakus. Syrakusanerne søgte hjælp i deres gamle moderby Korinth, og denne by sendte en officer, Timoleon til hjælp med en mindre militær styrke. Det lykkedes Timoleon at fordrive Dionysios og skaffe fred, og i årene 343 - 337 fvt. stod han som hersker for fred og ro i byen.

Efter hans død styrede et oligarki i Syrakus, og de gode forhold fortsatte, men i 317 fvt. tog Agathokles magten, igen i forbindelse med krigshandlinger rettet mod andre byer på Sicilien. Han kom til at herske, først som tyran, og efter 305 fvt. som konge, indtil 289 fvt. Efter hans død er der igen uro, men i 275 fvt. tager en mand ved navn Hieron magten som konge af Syrakus. Hieron II skulle herske helt indtil 216 fvt., og under hans styre var Syrakus igen et centrum for kultur og videnskab. Ved hans hof var det, at Arkhimedes opdagede sin 'lov', og her havde også digteren Teokrit ophold i en periode. Hieron byggede også teateret, der er et af de største græske teatre, der findes. Desuden blev byen udvidet endnu mere - bydelene Neapolis og Tykhe blev grundlagt.

Politisk stod Hieron II en kort overgang på Karthagos side, da den første krig mellem Rom og Karthago brød ud i 264 fvt. Men han skiftede hurtigt side, hvad der viste sig at være en god idé - da Rom sejrede, blev hans stilling i Syrakus styrket. Men da hans efterfølger Hieronymos i 215 fvt., i begyndelsen af den anden krig mellem Rom og Karthago, valgte at støtte Karthago, varede det ikke længe, før byen faldt til romerne, der derefter indlemmede den i romerriget.

Erobringen af byen var ikke blandt de mest ødelæggende, men den kostede dog Arkhimedes livet - en romersk soldat slog ham ihjel, mens han sad og grublede over et geometrisk problem; hans sidste ord blev de berømte 'Forstyr ikke mine cirkler'.

Herefter svandt byens betydning. Ganske vist forblev den Siciliens hovedstad under romerne, nu som sæde for den romerske provins-guvernør, men betydning ud over øen havde byen ikke. Med arabernes erobring af Sicilien i 800-tallet bliver byen yderligere reduceret; den havde nu kun lokal betydning - øens hovedstad blev Palermo - og sådan er det stadig.

Til gengæld er det ikke for meget sagt, at Syrakus er Siciliens mest charmerende by i vore dage.