Augusta Treverorum

eller som det hedder på nutidens tungemål, Trier, var hovedbyen i treverernes land, og blev i senantikken ophøjet til hovedstad for de vestlige provinser, sæde for den vestlige vice-kejser (den 'rigtige' vestlige kejser havde hovedkvarter i Milano). Det er også derfor, byen hed noget så prangende som Augusta - 'Kejserby'. Byens udvikling skyldes altså dens rolle som residensby for vice-kejseren; og dens udvikling tager også først fart omkring år 300, hvor vice-kejser-institutionen udvikledes inden for rammen af tetrarchiet.

Byen blev valgt til denne opgave, fordi den ligger et godt stykke fra rigsgrænsen nede ved Rhinen, uden at det er vanskeligt at komme til den, fordi den ganske vandrige flod Mosel flyder forbi Trier og ned til Rhinen ved Koblenz (der i antikken hed Confluentes, 'De sammenflydende': flere floder mødes her), og der til den anden side ikke er langt, før man kan begynde at sejle ned mod Rhône - Syd-frankrigs store vand-færdselsåre.

Byen blev temmelig stor og meget rig - arkæologerne har vovet at bygge en model af byen, der står på byens museum. Der er betydelige rester af den antikke by synlige i byen den dag i dag.

Mest berømt er vel 'Porta Nigra', byporten mod nord (til venstre på modellen ovenfor). Den er del af en 7,5 kilometer lang bymur, der blev bygget omkring år 180 evt. Den er bygget af lokale sandsten, der simpelthen suger skidt til sig - og derfor blev den sort (nigra).

Også den store, såkaldte basilica er kendt af mange; det var kejserens modtagelsessal, Aula palatina. Kejseren sad med sine hoffolk under buen oppe for enden af salen; audiens-søgende måtte gå hele den lange vej op ad gulvet for at fremføre deres anliggende. Sikkert en skræmmende oplevelse. I middelalderen indgik bygningen i byens fyrstelige palads; i slutningen af 1800-tallet blev den ført tilbage til sin oprindelige skikkelse (efter bedste evne) og taget i anvendelse som protestantisk domkirke. Under anden verdenskrig blev den voldsomt skadet af bombardementer, men er nu igen sat i stand.

Andre seværdigheder i by-billedet er den romerske bro over Mosel og flere badeanstalter. På mange måder er Augusta Treverorum en romersk ideal-by.

På Rheinisches Landesmuseum i Trier opbevarer man fund ikke kun fra selve Trier by, men fra hele området. Særlig rig er samlingen af gravmonumenter fra Neumagen nede ved Rhinen. Disse gravmonumenter viser meget om, hvordan livet foregik i sådan en romersk by i senantikken - hvorfra de fik deres rigdom, hvordan de administrerede den, og hvordan de brugte den.

Et meget stort gravmonument viser dette på flere måder i sig selv; det er meget velbevaret. Men museet rummer også en række relieffer og skulpturer, der engang har siddet på gravmonumenter, som man ikke længere kan rekonstruere som helhed.

Skulpturen til venstre har siddet ovenpå et gravmonument; det viser transport af vin (sandsynligvis), en kilde til rigdom den dag i dag i området. Bagest sidder skipper og ser til, at roerne tager fra. Til højre har vi en skolescene. To ældre elever (A og B) er allerede mødt og i gang med at læse i hver deres papyrus-rulle, da en yngre kammerat ankommer med en lille taske, der formentlig er skrivetavler. Læreren kigger kort op for at byde velkommen, drengen hilser med et vink med højre hånd.

Skulpturerne er alle fra andet-tredje århundrede evt. og normalt udvirket i lokale stenarter, typisk sandsten, der nok er meget blød, men ikke så let at forme til klare, smukke former som f. eks. marmor er. Kvaliteten af arbejdet er da også dårlig teknisk set, men det skyldes naturligvis også, at sandsten også lider under tidens tand, og at vi ser reliefferne ubemalede - og i øvrigt er de også typisk blevet gjort glatte med et stuk-lag, før de blev bemalede.