Gemma Augustea

På Kunsthistorisches Museum i Wien finder man, som museets absolutte perle, en stor kamé, der forestiller kejser Augustus - 19 cm. høj, 23 cm. bred. Den er et af de vigtigste vidnesbyrd om kejser Augustus' selvopfattelse, som kunsten blev brugt til at viderebringe den - kaméer af denne størrelse er ufatteligt sjældne, og det har kostet en formue at få den fremstillet.

Scenen foroven viser kejser Augustus, der sidder og skal til at modtage en mand, der yderst til venstre er ved at stå ud af en vogn, som den vingede sejrsgudinde Victoria har kørt ham frem i. Man identificerer gerne denne mand med Tiberius, fra 4 evt. Augustus adoptiv-søn og efterfølger. Han har en laurbærkrans på hovedet og en stav i hånden; hans blik er rettet mod Augustus.

Mellem Tiberius og Augustus står en dreng i militær klædning; hans alder kan ses såvel på kans kropsbygning som på hans halsudsmykning, en såkaldt bulla, romerske drenge bar, til de blev erklæret voksne (omkring de tyve). Drengen piller lidt ved sin bulla, men har også sin højre arm selvsikkert plantet på hoften. Også hans blik er rettet mod Augustus. Man identificerer ofte denne dreng med Germanicus, Tiberius' nevø og (fra 4 evt.) adoptivsøn - men man kan ikke være sikker.

Ved siden af Augustus, på samme bænk som ham, sidder en kvinde med en hjelm med tre kamme på hovedet; hun har et skjold ved højre ben og et spyd for hånden - det er ganske bestemt Roma, en gudinde, der personificerede Rom. Gudinden retter, som de to andre, sit blik mod Augustus. Det er muligvis værd at bemærke, at det er gudinden, der sidder præcis midt i billedet - ikke Augustus.

Over Augustus' hovede er Stenbukken, Augustus' stjernetegn; under ham sidder en ørn - et symbol på magt. Selv sidder han med fødderne på et skjold og en lang stav i venstre hånd. Hans stilling minder om den, guden Juppiter ofte fremstilles i; og han er halvnøgen, hvad der nok er et tegn på guddommelighed (sml. en statue i Skt. Petersborg). I højre hånd har han en kort stav, der slutter i en spiral. Denne stav var embedssymbol for præsteskabet augurerne, hvis opgave det var at iagttage tegn på gudernes vilje og derefter udlægge dem. Augustus vender sit ansigt den modsatte vej af de andre figurer; men det virker lidt, som om han ikke helt fokuserer på noget - i hvert fald ikke på Tiberius.

Bag Augustus finder man en kvinde med et diadem på hovedet; diademet har tårne på, og så må kvinden være Oikoumene, 'Verden' (den beboede). Hun holder en krans op over Augustus' hovede. Den skæggede mandsfigur tolkes normalt som Oceanus, Verdenshavet; og kvinden, der sider neden under med overflødighedshornet og de små børn, er Italia, personifikationen af Italien (andre ser figuren mere generelt som Tellus, Jorden).

Det er tydeligt, at Augustus fremstilles så at sige som den beboede verdens hersker - lidt ejendommeligt, når man betænker, at hans propaganda ellers lagde vægt på at fremstille ham som lige med alle andre romere. Her er han sat sammen med guderne, selv i guddommelig positur og fremstillet som bringer af sejr og velstand. Hvilken sejr der er tale om, er mindre let at finde ud af. Tiberius kæmpede i årene omkring 10 evt. i det nordlige Balkan, og mange har ment, at Gemma augustea skulle henvise til disse kampe. Men i så fald ville Germanicus (født 16/15 fvt.) have været over 25 år - lovlig sent til at bære bulla.

Tiberius lod senere en ganske tilsvarende kamé udarbejde for sig selv; den er også bevaret, på Cabinet des Médailles i Paris, og kaldes Grand Camée de France. Den er faktisk endnu større end Gemma Augustea.

Det nedre bånd viser to scener med besejrede fjender. Til venstre rejses en støtte med fjendtlige våben til minde og advarsel for de besejrede, der sidder dels bagbundet, dels i dyb sorg neden for; til højre ses to figurer, en kvindelig med to spyd og en mandlig med hat, trække to besejrede ved håret.

Indramningen er fra 1600-tallet, sikkert lavet, da kaméen kom til Wien som en del af kejser Rudolf IIs kunstskatte i begyndelsen af 1600-tallet. Man ved, den var i klosteret Saint-Sernin i Toulouse i Frankrig i 1246 - men hvor den var før det tidspunkt, er der ingen, der ved. Den har sandsynligvis aldrig været 'under jorden'. Men der er muligvis brækket et lille stykke af yderst til venstre - Tiberius synes at tage nogen i hånden, men denne nogen er væk. På den anden side ville en forlængelse til venstre bringe Augustus-figuren endnu mere ud af centrum, end han allerede er; og der synes ikke at mangle noget i det nedre bånd. Men alt i alt er bevaringstilstanden rigtig god.

Gemma Augustea har inv. nr. IXa 79.

Litteratur

Niels Hannestad: Romersk kunst som propaganda, København 1976, ss. 80 - 86.