Metoder i græsk og latin
Af Line Overmark Juul og Anna Mohr Kristensen, Ribe Katedralskole, 2020
Klik her for at få denne side som pdf til udskrift.
De klassiske fags genstandsområde og materialer
I græsk og latin beskæftiger vi os med den antikke græske og romerske kultur i bredeste forstand fra 800 fvt. til 400 evt.. Denne kultur udforsker vi gennem antikke tekster og kunst. Når vi skal udvælge materiale i græsk og latin, har vi derfor et bredt udvalg:
fiktion/skønlitteratur (fx genrerne epos og drama)
faktatekster (fx historiske, retoriske og filosofiske tekster)
kunst (skulptur, arkitektur, vasemaleri og andre kunstformer som fx mosaikker og mønter)
efterantikke tekster, der tydeligt er inspireret af antikken
Metoder i græsk og latin
Metode er et begreb, der dækker den måde, man arbejder med sit materiale på. Og man vælger sin metode i forhold til, hvad det er, man gerne vil bruge sit materiale til at undersøge. Basismaterialet i græsk og latin vil altid være antikke tekster og antik kunst, der analyseres og fortolkes i egen ret; derfor kaldes den primære metode i fagene autopsi.
αὐτοψία er græsk og betyder selv-syn. Det indebærer, at man selv læser en tekst af en antik forfatter, fx læser man Iliaden af Homer, i modsætning til at man i en lærebog læser om værket Iliaden. I græsk og latin læser vi både de antikke tekster i oversættelse og på originalsprog. De antikke forfattere er meget formbevidste og bruger sproget meget præcist. Man opnår derfor allerede ved at læse deres egne formuleringer på originalsproget en dybere indsigt i, hvad de vil sige, og klarhed over de begreber, de anvender. Samtidigt undgår man det fortolkende filter, som en moderne oversættelse er. Når vi beskæftiger os med de antikke tekster på originalsprog, benytter vi os af den filologisk-autoptiske metode.
Den filologisk-autoptiske metode er en undergren af autopsien, idet autopsi også dækker læsningen af de oversatte tekster. Ved at læse tekster på originalsproget benytter man sproglige færdigheder til at gøre iagttagelser inden for morfologi og syntaks, som man baserer sin analyse og fortolkning af den antikke tekst på. Ved at bruge den filologisk-autoptiske metode opnår man mulighed for at afkode sproglige elementer helt ned på morfemniveau, som ikke vil være til stede i en udgivet dansk oversættelse på grund af forskellen mellem dansk og de klassiske sprog. Metoden kan også bruges til at reflektere over oversættelsesproblematik.
Konkret eksempel på den filologisk-auoptiske metode i praksis
Herunder kommer et eksempel på hvordan man kan anvende den filologisk-autoptiske metode og beskrive dens fordele og ulemper på baggrund af den videnskabelig basismodel udarbejdet af Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky og tilpasset til Ribe Katedralskole af Torben Hammersholt. På de efterfølgende sider kan du se en gennemgang af de metodiske tilgange, som man også kan benytte i de klassiske fag sammen med den filolofisk-autoptisk.
Faglig problemstilling
Vi vil gerne undersøge forholdet mellem maskulinitet og femininitet i Catul 8.
Hvilken metode?
Vi går filologisk-autoptisk til værks på den måde, at vi finder konkrete sætninger og ord i Catul 8, som vi ved at analysere og fortolke kan bruge til at sige noget om forholdet mellem maskulinitiet og femininitet i digtet.
Konkret finder vi fx, at verbalformerne er meget betydningsbærende, idet der anvendes imperativer såsom obdura (v. 11), når Catul beordrer sig selv til at stå fast, og den afsluttede datid perfektum såsom fulsere (v. 3), når han erkender at den lysende tid er forbi, den iterative imperfektum som ventitabas (v. 4), når han mindes de lykkelige stunder de havde sammen og endelig futurum som i tu dolebis (v. 14), når han forsøger at true Lesbia med en ensom fremtid. Gennem en filologisk-autoptisk analyse af bl.a. digtets verbalformer kan man komme frem til, at det ikke lykkes Catul at genvinde maskulin kontrol, men at han står magtesløs, passivt og feminiseret tilbage1.
Hvis du er interesseret i at se denne analyse udfoldet, finder du den i vejledningen Større opgaver i de klassiske fag: SRO/SRP.
Hvorfor denne metode?
Vi benytter den filologisk-autoptiske metode, fordi vi vil komme dybere ned i teksten og lave vores egen sproglige analyse på en måde, som man ikke kan gøre ved ”kun” at benytte den autoptiske metode på en udgivet dansk oversættelse. Fx oversættes tu dolebis v. 14 med ”du vil græde” i Otto Gelsteds oversættelse fra Catul, Digte udgivet 1997, hvilket hverken gengiver den emfase der er på det udtrykte subjekt tu eller den semantiske noget kraftigere betydning i verbet dolere, som jo betyder ”at lide” eller ”at føle smerte”.
Hvad kan gå galt?
Når man benytter den filologisk-autoptiske metode til at belyse en konkret problemstilling, leder man efter steder i teksten, der kan belyse denne problemstilling, og overser måske andre passager i teksten, der kunne give en mere nuanceret forståelse af teksten.
En anden faldgrube kunne være, at man lader sin egen forforståelse styre læsningen så meget, at man kan ende med at blive blind for, hvad der egentligt står. Ved Catul 8 er det meget vigtigt at være bevidst om, at der er forskel på opfattelsen af kønsroller i antikken og i dag, da vi ellers ”for let” føler sympati og empati med Catul og ikke er opmærksomme på, hvordan Catul bevidst provokerer sin samtidige læser med en fremstilling af maskulinitet og femininitet, der strider imod den traditionelle, konservative romerske opfattelse.
Selvom den filologisk-autoptiske metode med sine sproglige iagttagelser har fordele frem for den autoptiske læsning i oversættelse, er der dog også faldgruber forbundet med det sproglige arbejde, hvor meget kan gå galt. Hvis man benytter et forkert opslag i ordbogen eller misforstår en grammatisk konstruktion, kan man komme til at lave fejltolkninger af teksten baseret på en fejlagtig oversættelse. Man kan også, selv hvis man oversætter korrekt, komme til at ”overfokusere” på nogle meget små tekstdele og miste blikket for teksthelheden, eller man kan komme til at ”overfortolke” betydningen af konkrete former. Det er jo fx ikke altid ekstremt betydningsbærende i en tekst, om der anvendes imperfektum eller perfektum som datidsform.
Du kan læse meget mere om øvrige metodiske tilgange, som man også kan benytte i græsk og latin sammen med den filologisk-autoptiske, ved at klikke her og hente metodepapiret som pdf.