Aristeides

Aristeides var en politiker i Athen, der deltog i de store operationer i forbindelse med perserkrigene, og endte med at stå for fordelingen af belastningen i det deliske søforbund i 477 fvt.

To ting kendetegner, hvad kilderne siger om Aristeides. For det første havde han ry for at være enestående retfærdig - og for det andet stod han permanent i modsætningsforhold til Themistokles.

Aristeides var af adelig, men ikke meget fin familie; han var næppe heller meget velstående - omend han heller ikke var fattig. Han var arkhont i 489/8 fvt., altså lige efter slaget ved Marathon mod perserne, og var muligvis også involveret i dette slag som kommanderende officer - men det er usikkert (Herodot omtaler det ikke).

I de følgende år synes han at have stået i permanent modsætningsforhold til Themistokles; han stod last og brast med Miltiades' søn Kimon, der endnu var ganske ung. I 483 fvt. blev han sendt i eksil ved en 'potteskårsafstemning', en ostrakisme; det betød, at han skulle forlade Athen og Attika i en ti-årig periode. Grunden skulle angiveligt have været, at han stod i ledtog med perserne - hvad der dog er meget lidt sandsynligt.

I 480 fvt. vendte han - som alle andre 'ostrakiserede' politikere - tilbage til Athen og spillede en vis rolle i slaget ved Salamis. Året efter stod han i spidsen for Athens kontingent i slaget ved Plataiai, og da man grundlagde det deliske søforbund i 478/7 fvt., stod han for den formentlig meget vanskelige opgave at vurdere, hvad de enkelte medlemmer af alliancen ville være i stand til at bidrage med økonomisk og militært, hvis han ikke ligefrem havde været primus motor i hele optakten til alliancen.

Som noget usædvanligt arbejdede han sammen med Themistokles om at få genopført Athens bymure, som perserne havde sløjfet. Spartanerne mente ellers, at det ikke var strategisk formålstjenligt, at et eventuelt nyt persisk angreb kunne betjene sig af en sådan befæstet by. Hvad der end var den egentlige grund til, at murene blev bygget op igen (det kunne også være for at forsvare sig mod spartanerne), og den egentlige grund til det usædvanlige samarbejde, kom murene op og stå, så Athen kunne forsvare sig; og det deliske søforbund skulle blive en grundsten i Athens magt i kampen mod Sparta i de kommende mange år.

Det er derfor svært at vide, om Aristeides reelt var imod den demokratiske udvikling, der fandt sted i Athen i disse år, og som Themistokles i høj grad stod for. Hans unge ven Kimon skulle derimod komme til at være ganske aktivt imod udviklingen.

De vigtigste kilder til Aristeides er Plutarks biografi over ham; men der er også et par kapitler (23 - 24) i athenæernes statsforfatning, der dog delvis er ret overdrevne, og både Herodot (7, 79 - 82) og Thukydid (1, 91 og 5, 18) omtaler ham kun meget i forbifarten. Det er svært at afgøre, hvor vigtig en person han var i sin samtid.