Caligula

Romersk kejser, 37 - 41 evt.

Caligulas fulde navn er: Gajus Julius Caesar Germanicus. Navnet 'Caligula' betyder 'Lille støvle'; han fik det som kælenavn af soldaterne i de militærlejre, hans fader Germanicus kommanderede ved den nordlige grænse. Som dreng havde han nemlig en uniform i barnestørrelse. I antikke tekster omtales han som 'Gaius'.

Han var født i 12 evt. og var altså kun 7 år gammel, da hans fader døde. Om hans opvækst vides ellers ikke meget, bortset naturligvis fra, at hans familieforhold var præget af kejser Tiberius' mistænksomhed - f. eks. blev hans mor, Agrippina den ældre, sendt i eksil i 29 evt. Hun var datter af Agrippa og Julia, Augustus' datter. Tiberius lod Caligula hente til Capri Som 19-årig; derefter stod det klart, at han var udset til efterfølger (sammen med Tiberius' egen søn Tiberius Julius Caesar 'Gemellus', der var født i 19 evt.).

Ved Tiberius' død i 37 evt. var glæden over at få Caligula som kejser stor i mange kredse. Man var træt af Tiberius' paranoia. Men Caligula udviklede sig til en ren tyran. Han ødslede penge bort på luksus; hans udenrigspolitik var katastrofal. Et felttog mod Germanien og Brittannien blev reelt aldrig til noget; og hårdhændet fremfærd i Nordafrika skabte oprør, der varede til efter hans død. Hans behandling af jøderne bragte dem til randen af oprør; det blev undgået på grund af hans død. Han havde givet ordre til, at jøderne skulle tilbede en statue af ham selv i templet i Jerusalem (!).

I det hele taget yndede Caligula at posere som gud. Måske havde han et seksuelt forhold til sin søster Drusilla - som de ægyptiske herskere havde giftet sig med deres søskende, og som Zeus var gift med sin søster Hera.

Alt dette betød naturligvis, at den glæde, man havde følt ved hans tiltræden, ret hurtigt forsvandt. Han blev myrdet af sin garde i januar 41, uden at have udpeget en efterfølger. Gemellus havde han ladet myrde i 38.

Det er muligt, at Caligula var decideret sindssyg. Men sikkert er det ikke - måske har han blot, som udtryk for sin foragt for sine omgivelser, udnyttet sin magt til fulde.

Bedømmelsen af ham er negativ både i antikken og i moderne forskning. De antikke hovedkilder er Sueton, der har skrevet en biografi om ham, og Cassius Dio (bog 59). Begge forfattere ser ham begynde godt og så hurtigt forfalde.

Caligula i farver

Forskningen i antik skulptur fokuserer i disse år meget på skulpturernes bemaling. Et hovede af Caligula i Glyptoteket i København har mange rester af maling bevaret og er derfor særdeles velegnet til at give et bud på, hvilke farver man gav denne kejser, når man malede ham.