|
Exekias var den største af de græske vasemalere, der arbejdede udelukkende i sortfigurstil. Hans produktion synes at være kulmineret i årene fra 540 til 530 fvt.; han er altså samtidig med malere som Amasis og Vatikan-sørgermaleren.
Der er mange hundrede af hans vaser bevaret, og alle museer sætter hans vaser frem på en sådan måde, at man kan se hans forrang. Her fokuseres på tre vaser: en amfora i London, en amfora i Vatikanet i Rom, og en drikkeskål (kylix) i München.
Der ligger nu en meget stor mængde nye (og bedre) billeder af amforen i Vatikanet og venter på at blive integreret i teksten. Indtil videre kan de ses ved at klikke på dette link.
 Den måske berømteste af alle Exekias' vaser er amforen i Vatikanet (nr. 344). Den er 65 cm. høj, og lavet i en form, der var ret ny på det tidspunkt.
På forsiden viser den de homeriske helte Achilleus og Ajas i færd med at spille et brætspil med hinanden, i fuld rustning - altså i en lille pause i kampene. Går man tættere på selve billedfeltet, er det tydeligt, at Achilleus vinder - han siger, han har slået 4, mens Ajas kun har slået 3. Scenen er ikke kendt fra Homers Iliade, men der er mange vaser, der har den.
Detaljeringsgraden er stor, mønstrene i heltenes kapper er f. eks. udformet med en utrolig omhu, og selv hænderne er et studium for sig. Som Susan Woodford gør opmærksom på, er billedet sådan opbygget, at det falder naturligt sammen med vasens hanke, og rundingerne i billedkompositionen svarer også til vasens form. Det er måske denne evne til at få billede og vase til at gå op i en højere harmonisk enhed, der gør Exekias til noget ganske enestående.
 Bagsiden viser en hjemlig scene med Leda og hendes børn Kastor og Polydeukes samt Kastors far Tyndareos - Polydeukes var søn af Zeus, der jo var kommet til Leda i form af en svane. Kastor elskede heste, og står ved siden af en, mens Polydeukes tilsyneladende har været ved at dyrke idræt, og da han kommer hjem, mødes han af en af sine hunde, der springer op ad ham; Polydeukes bøjer sig ned for at give hunden et kærtegn, ligesom Tyndareos på den modsatte side af billedfeltet kærtegner hestens mule. En slavedreng bringer en skammel og noget tøj til Polydeukes. Bagsiden er ikke detaljemæssigt nær så plejet som forsiden, selvom f. eks. Polydeukes' hovede er et studium i præcision; helhedskompositionen udviser dog en morsom variant i forhold til forsiden.
Flere billeder
 Vasen i London (British Museum vase B 210), en anden type amfor, viser samme Akhilleus i færd med at dræbe amazonernes dronning Penthesileia. Amazonerne, et folk, hvor kvinderne havde al magt, var kommet trojanerne til hjælp mod grækerne, men blev nedkæmpet ikke mindst takket være Akhilleus' gaver som kriger. Men myten fortæller, at netop da han stak sit spyd i dronningen, mødtes deres øjne, og Akhilleus blev forelsket - forelsket nok til at forgribe sig seksuelt på den døde dronning.
Skriftligt kender man først denne detalje i myten ret sent. Men måske kan man på denne vase se, hvordan de tos øjne mødes. Akhilleus' øjne stirrer ud af hjelmen, rædselsslagne, som det forekommer en moderne iagttager, men måske ser de kun sådan ud, fordi sortfigurteknikken ikke tillod Exekias at lave dem anderledes ...
Vasen er et interessant eksempel på, at der kan være forskel på, hvorfra en genstand skal ses. Set direkte forfra buer dronningens spyd helt forkert. Men set lidt fra oven bliver spyddet lige, og dette må være den 'korrekte' vinkel at se billedet fra. I så fald må vasen have stået på et lavere sted end iagttagerens hoved - gulvet, eller et lavt bord. I øvrigt kan man også med denne vase se, hvordan billede og keramisk form spiller sammen. Detaljeringsgraden er mindre end på vasen i Vatikanet, mest detaljeret er Penthesileias dragt.
 Anderledes 'hyggelig' synes den tredje vase at være, en kylix-drikkeskål i München (nr. 8729), med Dionysos roligt liggende på et skib, mens havet omkring ham vrimler med delfiner, og en vinplante tæt besat med vindrueklaser slynger sig op omkring masten. Men episoden er såmænd seriøs nok: delfinerne er sørøvere, som Dionysos har forvandlet, fordi de ville sælge ham som slave (eller noget lignende). Sådan fortælles historien i hvert fald i den homeriske hymne til Dionysos; hymnens emne er, hvordan Dionysos kom til Grækenland, så det er vel også Exekias' tema.
|
