MENANDER

Græsk komedieforfatter, 342 - ca. 292 fvt., sammen med Diphilos den vigtigste forfatter af 'nye komedier'.

Indtil slutningen af 1800-tallet kendte man ingen komedier af Plautus som andet end små citater hos forskellige forfattere. Men Menander var en meget populær forfatter i oldtidens Ægypten, så man har fundet mange papyri med endda ganske store udsnit af stykker af Menander, et enkelt, Dyskolos ('Den bidske bonde'), næsten komplet; stykket Samia mangler kun en femtedel.

Menanders komedier er let genkendelige for moderne tilskuere; på mange måder er hans komedier de samme som de moderne komedier. En eller to figurer med en eller flere personlige fejl og/eller problemer kommer ud for en hændelseskæde, der for en tid stiller dem i store vanskeligheder, men til sidst løses alle problemer til alle - eller de fleste - parters fulde tilfredsstillelse. Som regel er der et ungt elskende par involveret og en far, der er rigtig svær at stille tilfreds. Handlingsgangen er konstrueret med forviklinger, men meget elegant; sproget er fint attisk græsk fra tiden. Personkarakteristikken er fint-tegnet; her er ingen grove karikaturer.

Menander blev ofte gendigtet på latin af bå Plautus og Terents. Stykket Epitrepontes blev genbrugt af Plautus i hans Bacchides, og Adelphoe, Andria og Eunuchus af Terents er baseret på stykker af Menander.

Litteratur

Den bidske bonde, Dyskolos, oversat af Otto Steen Due, København 1961.
Pigen fra Samos, Samia, oversat af Johannes Thomsen, København 1977.

Høeg, Carsten, Introduktion til Plautus, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning nr. 160, København 1931, ss. 32 - 40 (især om Epitrepontes).

Elektronisk

Adam Bülow-Jacobsen, Den genfundne Menander