Tiberius

Romersk kejser, regerede 14 - 37 evt.

Tiberius blev i 4 evt. adopteret af kejser Augustus og fik derved som sit fulde navn Tiberius Julius Caesar Augustus; men ved fødslen (42 fvt.) fik han navnet Tiberius Claudius Nero.

Han var søn af Tiberius Claudius Nero, en af Caesars officerer, der dog efter mordet på Caesar i 44 fvt. støttede morderne og i resten af borgerkrigen kæmpede mod triumvirerne i det 2. triumvirat. Faderen døde i 33 fvt. Forinden (38 fvt.) var Tiberius' mor, Livia Drusilla, blevet skilt fra hans far og gift med Octavian, den senere Augustus. Livia var på det tidspunkt gravid med Tiberius' lillebror Drusus Claudius Nero.

Tiberius var en særdeles komptent hærfører. I årene fra 20 fvt. til 12 evt. opholdt han sig mest langs den nordlige grænse, som han udvidede og sikrede langs Rhinen og Donau. I nogle år ind imellem trak han sig dog tilbage til Rhodos, bitter over at være tilsidesat i rangfølgen i Rom.

Tiberius var først gift med Vipsania, en datter af Agrippa, Augustus' højre hånd, men da denne døde i 12 fvt., blev de skilt og Tiberius gift med Julia, Augustus' datter (der indtil da havde været gift med - Agrippa!). Ægteskabet var ikke lykkeligt, men antydede naturligvis en mulig tronfølge. Der kom dog ikke børn ud af forholdet, og Augustus satsede på Julias sønner med Agrippa, Gaius og Lucius. Først da disse døde i hhv. 4 og 2 evt., adopterede Augustus Tiberius, som han ikke personligt brød sig om. Tiberius adopterede ved samme lejlighed sin brodersøn Germanicus.

Tiberius fik tildelt 'tribunicisk magt' - kejserens statsretlige magtmiddel, der gav mulighed for at igangsætte og bremse al politisk aktivitet i Rom - og var således i besiddelse af den fornødne basis for at overtage Augustus' position, da denne døde i 14 evt.

Tiberius' regeringstid medførte ikke større militære operationer; faktisk blev enhver plan om videre erobringer i Germanien opgivet - mod Germanicus' vilje. Indenrigspolitisk er perioden mest karakteriseret ved fred og financiel rekonstruktion (dvs., Tiberius var meget nærig); i Rom insisterer kejseren dog på sin urørlighed, 'majestas', og der afvikles en række processer i senatet imod fornemme romere for majestætsfornærmelse. Bedst kendt, fra beskrivelsen i Tacitus, Ann. III 8 - 19 og nu også fra en stor indskrift fundet i Spanien, er processen mod Cn. Calpurnius Piso, bl. a. anklaget for at have myrdet Germanicus, der døde i 19 evt.

I 26 evt. trak Tiberius sig tilbage til Capri og viste sig ikke siden i Rom. Kommandanten over garden, Lucius Aelius Sejanus, forsøgte i Tiberius' fravær at skabe sig basis for at overtage magten (sikkert først efter Tiberius' død), men han blev væltet i 31. Et af Sejanus' mål var at fjerne Caligula fra tronfølgen. Det mislykkedes altså; og Caligula skulle senere blive kejser - en meget uheldig en.

De sidste ti kaotiske år, hvor Tiberius holdt sig væk fra Rom, har bidraget meget til at give Tiberius et dårligt ry. Hans regeringsperiode var imidlertid på mange måder en god tid for romerriget, der dog heller ikke blev sat på de store prøver i hans regeringstid.

Tacitus, Ann. 1 - 6 er en hovedkilde til Tiberius' regeringstid. Suetons biografi over Tiberius er naturligvis en anden væsentlig kilde på latin, mens Cassius Dio 57 - 58 er skrevet på græsk. Disse tre forfattere er enige om en temmelig negativ vurdering af Tiberius. Muligvis har de tre benyttet en fælles kilde, der var samtidig med begivenhederne.

En fjerde hovedkilde, Velleius Paterculus 2. 94 - 131 (slutningen af værket), der selv var samtidig med Tiberius, er derimod overstrømmende positiv. Men Velleius var også tidligere officer under Tiberius.