Græsk bestemmer ordenes rolle i sætningerne ved den form, de har - ordstillingen er meget fri. Dansk er anderledes.

Danske sætninger bestemmer de forskellige ledfunktioner ved den rækkefølge, ordene har i sætningerne. Ordene står i bestemte felter. Som udgangspunkt begynder en dansk sætning med grundleddet (subjektet), fortsætter med udsagnsleddet (verballeddet), føjer andre nødvendige led til (hensynsleddet (det indirekte objekt) og genstandsleddet (det direkte objekt) eller omsagnsled til grundled (subjektsprædikatet) og eventuelt omsagnsled til genstandsled (objektsprædikatet)) og ender med alle mulige andre oplysninger (tid og sted, handlingen finder sted på osv.).

Det er hovedmodellen, men der er variationer. Man kan flytte et af leddene frem først i sætningen til et felt, man kalder forfeltet, eller det kan være et spørgsmål, man stiller i sætningen - så bytter subjekt og verballed plads (inversion). I alle disse sætninger sætter man en nægtelse (ikke) eller tilsvarende sætningsbiord (f. eks. jo) efter verballeddet og subjektet (uanset hvilken orden, de står i) - og sådan kan man kende en hovedsætning på dansk. Men i ledsætninger kan subjektet ikke komme efter verballedet, og sætningsbiord står mellem subjekt og verballed.

De følgende sætningsskemaer og eksempler er slet ikke udtømmende for de muligheder, der er. Det skyldes især, at der ikke er nogen eksempler på 'sammensatte' verbalformer på dansk, men der er mange andre ting, der kan påvirke ordstillingen på dansk. Det hører ikke hjemme her.

Normal hovedsætning (ligefrem)

Subjekt - Verballed - Negation - Indirekte objekt - Direkte objekt / subjektsprædikat - Resten /

Demosthenes vågnede Sætningen er en normal hovedsætning, men meget kort - kun med subjekt og verballed. Så korte sætninger er der ikke mange af.

Demosthenes var borger i Athen Sætningen er en normal hovedsætning med subjekt, verballed, subjektsprædikat og et adverbielt led (stedsbestemmelse).

Demosthenes havde et hus i nærheden af torvet i hele sit liv Sætningen er en normal hovedsætning med subjekt, verballed, objekt og to adverbielle led (sted og tid).

Demosthenes gav ofte folket gode råd på folkeforsamlingen Sætningen er en normal hovedsætning med subjekt, verballed, sætningsadverbium, indirekte og direkte objekt og et adverbielt led (sted).

Hovedsætning med inversion pga. fyldt forfelt

Forfelt - Verb. - Subj. - Neg. - Ind. objekt - Dir. objekt / subjektspr. - Resten / Det felt, hvis indhold flyttes frem i forfeltet, står naturligvis derefter tomt. Subjekt, verballed og negation kan ikke stå der.

I begyndelsen var Demosthenes nervøs Sætningen er en normal hovedsætning med subjekt, verballed, subjektsprædikat og et adverbielt led (tid) - men det adverbielle led er flyttet frem først i sætningen, og subjekt og verballed har byttet plads.

Men senere forstyrrede tilråb ikke længere hans tankegang Sideordnende bindeord (parataktiske konjunktioner) har ingen indflydelse på ordstillingen. Konj.

Spørgende hovedsætning

Verballed - Subjekt - Negation - Ind. objekt - Dir. objekt / subjektsp. - Resten /

Betød Demosthenes noget for kampen mod Filip? Ordfølgen verballed - subjekt viser, at der er tale om et spørgsmål.

Hvordan bedømmer man hans indsats i dag? Om inversionen af subjekt og verballed skyldes, at dette er et spørgsmål, eller at forfeltet er fyldt, kan man jo ikke afgøre.

Normal ledsætning

Konjunktion Subjekt Negation Verballed Ind. objekt Dir. objekt / subjektspr. Resten Ofte udeladt / Nogle konjunktioner (og det henførende stedord) udelades ikke sjældent på dansk. Det sker næsten aldrig på græsk.

Mange mener, Demosthenes havde stor betydning i kampen, Konjunktionen mangler; i øvrigt er det en helt regelmæssig sætning: subjekt - verballed - objekt - adverbielt led. men at andre grækere ikke støttede Athen nok Rækkefølgen er som før, og negationen står, som den skal, mellem subjekt og verballed, ikke efter.

Hvis man ikke stoler på, at danske sætninger er bygget op, som det er beskrevet her, kan man jo prøve at sætte ordene op i andre rækkefølger og se, om de giver mening med andre ordstillinger. Den slags eksperimenter er afgørende i sprogvidenskab, og slet ikke usædvanlige, når man vil se, om en teori holder. For grammatik er sprogets teori.

Metode til at oversætte græske sætninger til danske

Rent praktisk kan man følge de rækkefølger, der er givet, når man skal få græske sætninger til at blive til danske sætninger. Når man finder, at et ord er subjekt på græsk, sætter man det i subjektsfeltet på dansk - og så fremdeles.

Men på græsk kender man et ords plads i sætningen på dets form - man er nødt til at bestemme formen før funktionen. Det gør man ved at kende morfologien, og ved at kende forskel på, hvordan ordene bøjes efter ordklasse, og den oplysning får man i ordbogen (eller gloselisten eller hvor man nu får at vide, hvad man skal vide om det enkelte ord).