Oppe på et højt punkt på øen Aigina, med udsigt over til Athen, lå en helligdom for gudinden Aphaia. Helligdommen var ældgammel; gudinden meget lokal - hun kendes ikke andre steder i Grækenland, og man forsøgte at identificere hende med andre gudinder, Diktynna og Britomartis, der er næsten lige så ukendte som hun selv er. Omkring 500 fvt. var kulten af hende nært beslægtet med en kult for gudinden Athene, som ofte optræder i Aphaias helligdom; men Aphaia var og blev helligdommens egentlige hersker.
 I årene omkring 500 fvt. brænder Aphaias tempel, og man beslutter at bygge et nyt dorisk tempel i den mest moderne stil - med kapitæler præcis efter tidens smag (se billede). Man anvender brokkerne af det gamle tempel til at anlægge en stor terrasse, og forsyner den med en portbygning, et alter, og diverse andre nødvendige bygninger for sådan en helligdom. Det nye tempel (grundplan) får 6 søjler på fronten, 12 på siderne, og bliver ca. 14 gange 28 meter stort. Man har ikke råd til at bygge templet af marmor; man må benytte lokale kalksten, men til gengæld kan man så rejse de fleste søjler som monolither, dvs. i ét stykke.  Søjlerne har entasis (søjlerne buer udad på midten) og hælder let indad, så bygningen synes mere linje-ret (også dét er helt moderne). Men det er kun ganske let antydet. Der synes derimod ikke at være kurvatur (opadbuen midt på bygningen). Foran hovedindgangen (i øst) anlægger man en rampe (se billedet øverst til højre; klik for forstørrelse), der fører op til det øverste af de tre trin, som søjlerne står på - man har skullet køre noget tungt op og ned.
 Bag søjlerne rejses en bygning med forhal, 'pronaos' (med søjler 'in antis'), hovedrum, 'cella', og bag-hal, 'opisthodomos' (også med søjler 'in antis'), og i 'cella' opstilles en række støttesøjler i to etager (se billede, klik for forstørrelse), der skal støtte taget, og forresten se dekorative ud. Midt i rummet står en statue; bag den er der (hvad der er usædvanligt) en dør ud til bagrummet.
Man kan ikke vide, hvad disse rum er blevet anvendt til ud over det oplagte, at der stod en statue i 'cella'. Selve kulten fandt sted på alteret, der stod foran templet, mod øst, som det gør ved langt de fleste græske templer.
Gavlskulpturerne
Hen imod byggeriets afslutning begynder man på udsmykningen af gavlfelterne. De figurer, der blev sat op her, hører til blandt de første originale græske skulpturer, der blev bragt til Vesteuropa, og de vakte vildt postyr, da de i 1816 blev bragt til Rom, hvor den danske billedhugger Thorvaldsen restaurerede dem, og siden videre til München, hvor de står i dag på byens 'Glyptotek'.
Der er mere at læse om gavlskulpturerne fra Aigina på siderne om antikmuseerne i München.
Senere historie
Da aigineterne i 431 fvt. måtte se Athen overtage deres land og selv gå i landflygtighed eller slaveri, begyndte en tid, hvor helligdommen for Aphaia skulle blive stadig mere forsømt. Men helt lod man ikke templet sejle sin egen sø. Kort før år 400 fvt. lod de nye athenske beboere på øen udarbejde en fortegnelse over, hvilke rigdomme templet besad, og lod den indhugge i sten. Stenen blev opstillet i pronaos. I vore dage mangler den begyndelsen, men man kan da læse meget ... til venstre.
|
