Amphipolis

På et højdedrag ved en stor bugtning nær mundingen af den vigtige flod Strymon i Thrakien grundlagde Athen i 437 fvt. en koloni, som de kaldte Amphi-polis, 'Omkring-byen', fordi den lå med floden rundt om sig til tre sider. Placeringen gav byen fuld kontrol med, hvem der kom ind og ud af floden; det var vigtigt for Athen, fordi der længere oppe ad floden fandtes vældige skove, der kunne give tømmer til Athens flåde. To andre gode grunde til at lægge en koloni lige her var den frodige slette, Strymon havde skabt inde i landet, og forekomsten af ædle metaller i de nærliggende bjerge.

Men kort tid efter brød den 'peloponnesiske' krig mellem Athen og Sparta ud, og kong Brasidas af Sparta erobrede ved en dygtig taktisk manøvre byen fra Athen i 424 fvt. Den athenske kommandant i området var historikeren Thukydid, der selv fortæller historien om byens fald i sit værk (4. bog, kapitel 102 ff.); et par år senere kostede Athens forsøg på at generobre byen både Brasidas og den athenske general Kleon deres liv (Thukydis 5. bog, kapitel 6 ff.). Men byen faldt ikke i Athens hænder; befolkningen stammede for en stor dels vedkommende heller ikke fra Athen, men fra andre steder i Grækenland - deres loyalitet mod Athen har ikke været så fast endda.

Selv efter nederlaget i den peloponnesiske krig blev Athen ved med at ønske sig kontrol med Amphipolis; de prøvede flere gange, men havde ingen succes; byen var godt forsvaret af sin beliggenhed og kraftige mure. Det lykkedes derimod de makedonske konger at holde byen under deres kontrol; og skønt kong Filip II af Makedonien kortvarigt måtte trække sig ud af byen i 358 fvt., kom han desto stærkere tilbage året efter. Denne besættelse fik Athen til at erklære Filip krig; og det er i virkeligheden denne krig, der starter den athenske politiker Demosthenes' angreb på Filip.

Demosthenes' påstand er, at byer, der er under Filips kontrol, måske nok bevarer en slags formel selvstændighed, men reelt ikke har nogen handlemuligheder. Alle modstandere af Filip sendes i eksil eller værre. Der er faktisk bevaret en indskrift fra Amphipolis, der på en måde bekræfter Demosthenes' synspunkt. To borgere i byen (og deres efterkommere) sendes i evigt eksil; vender de tilbage, er døden dem vis. Men det er folket i byen, ikke Filip, der vedtager det - på overfladen demokratisk, men naturligvis Filips vilje.

Athen tabte også krigen om Amphipolis mod Filip, og tabte endda sin frihed til sidst. Men byen Amphipolis trivedes som en vigtig by først i Makedonien og siden i Romerriget, hvor den lå på romernes hovedvej mod øst, Via Egnatia. Uden for byen, på den anden side af floden, står en løve, der er rejst mod slutningen af 300-tallet fvt. som sejrssymbol - muligvis for en af de tre makedonske admiraler, man ved boede i Amphipolis, Nearchos, Androsthenes og Laomedon.

Byens museum kan da også fremvise sin del af den rigdom, der kendetegnede det makedonske rige. På de omkringliggende begravelsespladser har man fundet flere guldkranse af en type, der er udbredt i Makedonien.

Velstanden fortsatte i romertiden. De to mosaikker herunder (der som alt andet her på siden findes i Amphipolis nu) er fra huse fra romersk tid; de viser to situationer fra de græske myter, hvor unge mennesker bliver fanget af det guddommelige, mens de henter vand. Herakles' unge væbner Hylas blev taget af vandnymferne, da han ville hente vand til Herakles; og prinsesse Amymone af Argos blev reddet fra en satyr af havguden Poseidon - kun for så at blive voldtaget af ham. Temaet må jo have fascineret ejeren af den romerske villa, hvor mosaikkerne er fundet (lige syd for akropolis). Tiden er 200-tallet evt.

Den moderne by Amphipolis ligger direkte over resterne af den antikke. Pludselig dukker en udgravning op midt blandt byens almindelige huse; og det kan være vanskeligt at få overblik, men der er mange ting at se, og byen har også et udmærket museum, der viser byens lange historie.

Sidst men ikke mindst har man fra byens akropolis en fantastisk udsigt til både havet og landet. På en klar dag kan man se til Athos.

Links:

Området (det græske kulturministeriums officielle hjemmeside)
Museet (samme)
Perseus-side