Hefaistos-templet på Agora i Athen

Det store billede herover viser templet set fra Akropolis' nordskråning, hen over torvet, agora. Billedet til højre viser templet set fra samme sted, men meget større. Billederne er klikbare for forstørrelse.

Templet var indviet primært til grækernes smedegud Hephaistos, og desuden til Athene som håndværkergud. Området, højen vest for torvet, agora, synes også, udfra de arkæologiske fund, at have været befolket af den slags håndværkere.

Bygningen er meget velbevaret; den blev brugt som kirke i middelalderen.

Templet er et typisk dorisk tempel fra midten af det femte århundrede; det blev sikkert påbegyndt kort efter 449 fvt. Arkitektens navn kendes ikke. Materialet er pentelisk (dvs. lokal attisk) marmor; længden er 38, 24 m.; bredden 13,71 m. Bygningen har kurvatur, en svag opadbuen i konstruktionen, som man kan se af stylobaten. Søjlerne er 5,71 m. høje; de har en ganske, ganske svag entasis (cigarform). Kapitælet er typisk for sin tid - ekhinus er meget lidt pudeformet. Templet er peristylt, dvs. det har en søjlegang rundt om en centralbygning, naos, der igen har en lille søjlegang i hver ende, med et større, centralt rum, cella, ind imellem (dvs. naos er et 'dobbeltantetempel'). I det centrale rum har gudestatuen stået (men den er naturligvis forsvundet). Som med alle græske templer er hovedindgangen i øst, og Østenden, som man kan se godt nede fra torvet, var særligt udsmykket: metoperne på østsiden og de fire første metoper på både syd- og nord-siden blev fyldt med relieffer. Reliefferne på østsiden fremstiller bedrifter af Herakles' bedrifter; de, der sidder på nord- og syd-siden, viser Theseus'. Disse relieffer er næsten alle i elendig forfatning - slidte af vejrliget og sønderbrudte ved fald (f. eks. Theseus med tyren fra Marathon). Over pronaos (søjlegangen i øst) er der en frise, der er noget ødelagt af, at den middelalderlige kirkes kor har gennembrudt den; den viser Theseus' kamp mod nogle tronprætendenter, Pallas-sønnerne. Over opisthodomos (søjlegangen i vest) er der en mere velbevaret frise, der viser lapithernes kamp mod kentaurerne, som også spiller en central rolle på Zeustemplet i Olympia og på Parthenon i Athen. Denne frise er lidt mere velbevaret; f. eks. kan man let genkende scenen, hvor to kentaurer hamrer Kaineus ned i jorden med en stor sten, fordi han var usårlig. Der er derimod ingen metope-relieffer i venstenden.

Mange flere oplysninger om templet findes på Perseus-databasen.