'Ynglingen fra Antikythera'
I året 1900 fandt nogle dykkere et skibsvrag i havet ud for øen Antikythera. Skibets last var skulpturer, og dets må sikkert en havn i Italien - skulpturerne var romersk krigsbytte på vej til at blive stillet op i romerske privatboliger.
Det lykkedes hurtigt at få bjerget skulpturerne, og de blev bragt til Nationalmuseet i Athen.
De fleste skulpturer var lavet af marmor og svært ætsede af havvandet (et par stykker er udstillet i Nationalmuseets gård), men der var også rester af to bronzeværker, det ene blot et hovede, det andet en statue i lidt over naturlig størrelse (1,94 m.), og de var nok påvirkede af det lange ophold i havet, men ikke nær så meget. Det er den fulde statue, der er billeder af på denne side.
Man daterer gerne denne statue til ca. 340 fvt. Man ved ikke, hvem der har lavet den; og man ved heller ikke, hvem den forestiller. Personen har noget i højre hånd, og vidste man, hvad dét var, ville man også kunne regne figurens identitet ud. Man har gættet på, at det drejer sig om Perseus med Medusas hovede i hånden, eller at det er Paris, der har det gyldne æble i hånden.
|
|