Hvid keramik

I midten af 400-tallet fvt. lavede keramikerne i Athen mange hvide vaser. Man forsøgte sig frem med alle tænkelige former, men som tiden gik, var det mest nogle ganske særlige, kandeagtige vaser, der blev lavet i teknikken - de såkaldte lekyther, der blev brugt som gravofre.

På Nationalmuseet i Athen er der særdeles mange af den slags lekyther; en af de smukkeste er nr. 1935, der ligefrem selv viser, hvordan man brugte vaserne i forbindelse med graven. Nr. 17916 viser, hvordan den døde blev modtaget af Kharon, der skulle færge ham over til dødsriget.

På Nationalmuseet findes dog også andre eksempler - som f. eks. en en lille vinkande ('oinokhoe') med et billede af en kvinde, der åbner en æske, eller en parfumeflaske ('alabastron').

Fordelen ved disse vaser var, fra et kunstnerisk synspunkt, at den hvide baggrund bedre tillod at se tegningen, og desuden havde man tilsyneladende fået et behov for at farvelægge billederne, man tegnede på vaserne. Farverne var dog ikke særligt vejrbestandige, og de er meget ofte vasket væk - men man brugte både grønne, blå, røde og gule farver.

Blandt de mange berømte hvidfigurs-vaser andre steder er to kylix'er, drikkeskåle - en kylix i München af Brygos-maleren; en anden kylix i Delfi. Phiale-maleren har lavet en stor krater i denne teknik.