| Delfi opstår som helligdom engang i 800-tallet fvt. - eller rettere, der synes helligdommen at tage den form, vi kender senere. Straks derefter begynder menneskene at give guden gaver
- i forventning om gengæld eller som tak for hjælp. Ofte er den gave, man giver guden, en lille figur af bronce; den viser tit, hvad man har haft af ønsker - f. eks. en lille kriger fra 700-tallet fvt. (6,8 centimeter høj). Arbejdet er meget ubehjælpsomt, og meget bedre blev det ikke lige med det samme - en anden lille kouros fra anden halvdel af 600-tallet viser ikke åbenbare kunstneriske forbedringer - men dog nogle. I slutningen af 600-tallet begynder
den periode i græsk kunst, man kalder den dædaliske - og der er en meget fin dædalisk kouros i museet, 19 cm. høj. De
små bronceting fortsætter med at være den vigtige votivgave til guden i hele antikken. Men det behøver ikke at være statuetter. Ofte har man brugt bronce til at udsmykke
bælter eller andre lignende beklædningsgenstande, som man så har givet guden som gave. Mytiske scener har været populære - her er to eksempler, dels Odysseus, der slipper ud af kyklopens hule, dels Herakles, der bringer det erymantiske vildsvin til Eurystheus -
begge fra anden halvdel af 500-tallet. De er små - 8-10 cm. En meget hyppig gave til guden var trefødder af bronce. Bronce er et genanvendeligt materiale, og der er ikke mange
komplette trefødder tilbage; i Delfi har man sammenstykket én af resterne af to. De var meget ofte udsmykket med grifhoveder eller små figurer af anden art. Allerede i begyndelsen
af 500-tallet kan dimensionerne være helt anderledes - museets måske berømteste genstande, de to kouroi, der ofte kaldes 'Kleobis og Biton', er 2
meter og 20 centimeter høje.
Næsten et helt rum i museet er helliget udsmykningen af sifniernes skatkammer fra ca. 520 fvt. I et andet rum er samlet de bedst bevarede af metoperne fra athenernes skatkammer fra tiden lige efter 480 fvt. Der er ikke meget keramik i Delfi, men i hvert fald én berømt kylix er værd at se. Ca. 480 fvt. Næste store tilløbsstykke er vognstyreren, en ualmindelig velbevaret
broncestatue fra ca. 470 fvt. Med Makedoniens erobring af Grækenland i 300-tallet bliver Delfi på én gang vigtigere - og mindre vigtigt. Efter romernes endelige sejr over Makedonien i
168 fvt. synker stedet hen i relativ betydningsløshed - men sejrherren, Aemilius Paulus, lod en sejrssøjle rejse i helligdommen, som der er interessante
rester af.
| 
