Kos
På øen Kos har der boet mennesker fra ca. 3000 fvt.; men vi ved ikke meget om disse tidlige beboere. Øen, der er godt 40 km. lang fra spids til spids, er ganske frugtbar, og synes at have lokket grækere til omkring år 1000 fvt.; det var dorisk talende folk, der må være indvandret fra Peloponnes, da dorisktalende folk koloniserede den sydlige del af Ægæerhavet. I de første mange hundrede år lå hovedbyen på sydsiden af øen, rettet ned mod de andre dorisktalende bosættelser på øerne sydpå: Rhodos og Kreta især. Men øen var ikke samlet i én bystat; der var mindst tre; i lange perioder var øen heller ikke selvstændig, men underlagt fremmede magter - enten Persien eller Athen.Men i det fjerde århundrede fvt. synes borgerne på øen at have orienteret sig nordpå, mod de joniske byer og især mod den nye hovedstad i Karien: Halikarnassos. Byen Kos blev grundlagt i 366 fvt., hvorved alle øens beboere blev samlet i én bystat, der også hed Kos; og denne by blev anlagt på øens nordlige side, så man nærmest kunne se over til Halikarnassos, hvis konger da også havde overherredømmet over øen i lange tider. Den berømteste kariske konge var Mausolos, der døde i 353 fvt.; men det var først under Alexander den Stores felttog mod perserne i 332 fvt., at Kos blev en 'fri' stat igen.
Efter Alexanders død i 322 fvt. var Kos en fri stat med en slags demokratisk forfatning; øen havde et blomstrende kulturliv, med navne som Theokrit og Herondas som centrale figurer, foruden Philitas, der synes at have været en hovedfigur i skabelsen af den hellenistiske litteratur. I perioder opholdt kong Ptolemaios I af Ægypten sig på øen; og kong Ptolemaios II voksede op her.
Men øens berømteste bidrag til den europæiske kultur var uden tvivl den medicinske ekspertise, øen rådede over; den knytter sig især til den store læge Hippokrates, der levede i anden halvdel af det femte århundrede fvt.; men den 'hippokratiske' skole levede videre på øen i mange hundrede år og udviklede en lægekunst, der i høj grad var baseret på omhyggelige, empiriske iagttagelser af mennesket i såvel det syge som dets sunde tilstand.
Øen er rig på arkæologiske levn; det berømteste er uden tvivl resterne af et tempel for netop lægeguden Asklepios, Asklepieion, der ligger ganske nær den by, der blev grundlagt i 366 fvt. Den lægekunst, der blev udfoldet dér, var ganske vist anderledes end den, Hippokrates og hans skole anvendte (læs mere).