Lysippos og Hercules Farnese
Herakles var en af de berømteste og mest populære helte i antikken. Hans tolv arbejder i Eurystheus' tjeneste blev fortalt igen og igen, og fortolket igen og igen ... Iagttageren bliver suget hen og kigge op i Herakles' blik, og han holder højre hånd bag ryggen, så man også må om bag figuren og se, hvad det er, han har der. Det viser sig at være nogle æbler, og først nu forstår man, at grunden til, at Herakles står og tænker, er, at han endelig er færdig med sine tjenester for kong Eurystheus. Hvad skal han nu gøre? Hvad skal den største af alle helte gøre, når han er - færdig? Herakles fandt naturligvis på noget, men Lysippos har fanget helten i netop dette vigtige øjeblik; Herakles har personlighed her. Han har også en kolossal fysik - så voldsom, at man som iagttager kan være i tvivl, om Lysippos ikke gjorde lidt nar af det enorme kraftoverskud. Statuen i Napoli er dog en kopi fra et tidspunkt (2. årh. evt.), hvor kopisterne kunne lide at overdrive muskulatur og andre ting. De andre to kopier er lige knap så overdrevne. Hvis han gjorde det, er det en pointe, der gik hen over hovedet på antikkens mennesker. Figuren var voldsomt populær og findes i et utal af kopier alle vegne - gigantiske, som den i Napoli, der engang stod i kejser Caracallas badeanlæg i Rom og i lang tid var i den romerske familie Farneses eje (deraf navnet 'Hercules Farnese'), ganske små, som den bronze-statuette, der nu kan ses i Antikenmuseen i Berlin, eller i halv naturlig størrelse, som den, der nu findes i Antik-museet i Leiden i Holland - for bare at nævne de tre, der er billeder af her på siden: der findes langt flere kopier - f. eks. én på Louvre i Paris.
Disse billeder gør ikke forskellene mellem de tre statuer nogen ære - se reelle størrelsesforhold. Statuen i Napoli er 3,17 m. høj. |
|
