Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Nekyomanteion![]() Dødeoraklet i EpirusNær floden Acheron i Thesprotien i det sydlige Epirus, en del af Grækenland, de færreste får besøgt, og som også i oldtiden lå langt fra alfarvej, fandt man ved en række arkæologiske kampagner i 1958 - 1977 under et kloster fra 1700-tallet et bygningskompleks, der er blevet identificeret som et dødeorakel - et sted, hvor man kunne opsøge de døde og spørge dem om alt det, man ikke kun få svar på af de levende. Det bygningskompleks, man fandt, var tydeligvis fra tidlig hellenistisk tid, men oraklet må være langt ældre. Stedets navne giver mindelser om Odysseus' besøg i underverdenen i 11. sang af Odysseen; senere græske forfattere mente da også, at Homer havde givet underverdenens floder navne efter floderne ved dødeoraklet, f. eks. Pausanias, der i en helt anden sammenhæng (1. 17. 5, om Theseus' forskellige bedrifter) kort fortæller: I Thesprotien er der også andre ting, der er værd at se, en Zeus-helligdom i Dodona og gudens hellige egetræ; og ved Kichyros er der den såkaldte Acherousia-sø og floden Acheron, og der flyder også det ucharmerende vandløb Kokytos. Homer har efter min mening set området og vovet at give sig i kast med Underverdenen i det hele taget og især at give floderne navne efter dem i Thesprotien. Også Herodot fortæller i 5. 92 om en forespørgsel i oraklet i 600-tallet fvt. En græsk forsker, Sotirios Dakaris, mener desuden, at satirikeren Lukian, der levede i romersk tid, i et værk ved navn Menippos' rejse til underverdenen faktisk beskriver, hvad der fandt sted i oraklet i Epirus.
BygningenSom man ser på billedet herover til højre, ligger helligdommen på en høj midt i et frugtbart område. Dette område var i antikken en sø; nu er den fyldt op af floden. Bygningen, der ses på toppen nu, er en kirke bygget i 1700-tallet; den antikke helligdom er imidlertid ganske velbevaret op til en højde af over 3 meter. Klippen måtte jævnes meget, da man ville bygge det antikke orakel, og tilsyneladende er alle ældre bygninger blevet grundigt fjernet - der er i hvert fald ikke spor tilbage af dem. De bygningsrester, man nu kan se, er alle fra tidlig hellenistisk tid eller senere. Fra vest til øst er bygningen ca. 60 meter bred:
Ved slutningen af labyrinten trådte orakel-søgeren ind i et aflangt rum, 15 gange 4,25 meter. Herinde må selve forespørgslen have fundet sted. Nedenunder ligger et rum af samme dimensioner, med en lang række buer, der bærer loftet; dette nedre rum må skulle forstås som underverdenen. Rundt omkring konsulationsrummet er der nogle forrådsrum. Da helligdommen blev brændt ned af romerne i 167 fvt., indeholdt disse forrådsrum beholdere med enten væske eller korn eller andre afgrøder i. Kornet osv. har holdt sig; da det blev udsat for den stærke varme, blev det også beskyttet mod angreb af skadedyr; men beholderne med væske sprængtes, da væsken udvidede sig p. gr. a. varmen.
Muren er meget tyk og i den nedre del i hvert fald bygget af uregelmæssige, groft tilhuggede sten.
Man har fundet en del små statuetter i helligdommen; ofte forestiller de gudinder. Man har identificeret gudinden, der fremstilles, med Persephone, Hades' kone; men siden mytologien ofte er en ganske anden i disse fjerne templer, kunne det jo også være en helt anden gudinde. Der ses et eksempel på sådanne statuetter herunder. |
Sidst revideret 16. 1. 2010