Maison carrée
I Nîmes findes et af de bedst bevarede romerske templer overhovedet. Det er bygget i en lokal form for kalksten. Templet er 26 meter langt, 15 meter bredt og 17 meter højt. Templet er bygget i korinthisk stil. Det har 6 søjler med korinthisk kapitæl langs fronten; og langs siderne er de første tre søjler 'ægte', mens de følgende 8 er halvsøjler. Templets arkitrav, frise og geison er typiske for tiden. Frisen på arkitraven er udsmykket med en akanthusfrise, et motiv, der kom særlig i brug på kejser Augustus' tid. Templet ligger på et podium, som det var normalt for romerske templer, mens resten altså er græsk i karakter.
Arkitektonisk er Maison carrée meget nært beslægtet med templet for Augustus og Livia i Vienne længere mod nord. Og også hvad angår de 'guder', man tilbad; begge er en del af kulten af den kejserlige familie.
Templet er bygget før år 0 og - nok i anden omgang - indviet til Augustus' børnebørn og arvinger, Gaius og Lucius; dette fremgår af en indskrift sat op på fronten af templet.
| C(aio) CAESARI AUGUSTI F(ilio) CO(n)S(uli), L(ucio) CAESARI AUGUSTI F(ilio) CO(n)S(uli) DESIGNATO, PRINCIPIBUS IUVENTUTIS |
| Til Gaius Caesar, Augustus' søn, i hans konsulat, til Lucius Caesar, Augustus' søn, udpeget til senere at beklæde konsulatet, ungdommens førere |
Gaius og Lucius var første og anden søn af ægteskabet mellem Augustus' datter Julia og Augustus' højre hånd Marcus Vipsanius Agrippa. De var født hhv. 20 og 17 år fvt.; og Augustus havde store planer med dem. De døde dog begge, før de kunne komme til at spille den rolle, Augustus havde tiltænkt dem. Gaius døde i 4 evt., Lucius allerede i 2 evt. At man således havde templer til kejseren eller hans familie, var ikke usædvanligt, især i provinserne.
Bogstaverne på templet har oprindelig været af bronze og er blevet fjernet til genbrug engang i middelalderen. Tydningen måtte derfor ske ud fra hullernes placering - en bedrift, en vis Jean-François Séguier udførte i 1758, da interessen for bygningen igen var på sit højeste.
Middelalderen igennem havde bygningen tjent til en lang række formål - hvad der sikrede, at den er blevet stående til vore dage, men også betød, at den undertiden blev ombygget. Som man kan se på den ene langside, har der været slået hul til vinduer på et tidspunkt.
