Severusbuen

Septimius Severus' triumfbue er det første større bygningsværk, der blev anbragt på forum Romanum efter Augustus' store tilrettelæggelse af pladsen. Rejst i 203 evt. i forums nordvestlige hjørne, foran templet for Concordia Augusta, bryder den den omhyggelige ideologiske konstruktion, Augustus havde skabt, og konkurrerer med Augustusbuen, der stod i det modsatte hjørne af forum, men meget mindre synligt.

I virkeligheden burde man forestille sig, at den slet ikke er der. Men dertil fylder den for meget. Den er 25 m. bred, 12 m. høj og 7 m. dyb, og er på ydersiden helt af marmor. Den er overalt udsmykket med dybe relieffer, der viser kejserens bedrifter i succesrige felttog i østen. Den er i det hele taget ikke sådan til at overse.

På begge sider af buen står 4 korinthiske søler (til pynt, de bærer ikke noget). Mellem søjlerne er sat dramatiske relieffer med relativt små figurer, der viser hændelseskæder fra krigen, og under søjlerne relieffer med større figurer, der viser, f. eks., en fange, der føres bort i lænker.

Over buen, ud mod forum, står en vældig indskrift, der forklarer, hvorfor buen er rejst:

IMP. CAES. LUCIO SEPTIMIO M. FIL. SEVERO PIO PERTINACI AUG. PATRI PATRIAE PARTHICO ARABICO ET
PARTHICO ADIABENICO PONTIFIC. MAXIMO TRIBUNIC. POTEST. XI IMP XI COS. III PROCOS. ET
IMP. CAES. M. AURELIO L. FIL. ANTONINO AUG. PIO FELICI TRIBUNIC. POTEST. VI COS. PROCOS. PP
OPTIMIS FORTISSIMISQUE PRINCIPIBUS
OB REM PUBLICAM RESTITUTAM IMPERIUMQUE POPULI ROMANI PROPAGATUM
INSIGNIBUS VIRTUTIBUS EORUM DOMI FORISQUE S. P. Q. R.

Oversat:
[linje 1-2:] Til kejser Lucius Septimius Severus Pius Pertinax Augustus, søn af Marcus, fædrelandets fader, sejrherre over det arabiske Parthien og det adiabeniske Parthien, ypperstepræst, i det ellevte år af hans tribunikiske magt og det ellevte år som øverstkommanderende, i hans tredje konsulat og hans prokonsulat, og
[linje 3:] til kejser Marcus Aurelius Antoninus Augustus Pius Felix, i det sjette år af hans tribunikiske magt, som konsul og prokonsul, f(ædrelandets) f(ader),
[linje 4:] de bedste og tapreste ledere
[linje 5:] for genopretningen af samfundet og udvidelsen af Romerfolkets magt,
[linje 6:] opnået ved deres bemærkelsesværdige fortrin og kvaliteter hjemme og ude, (er denne triumfbue rejst af) s(enatet) og (det) r(omerske) f(olk) [S(enatus) P(opulus)Q(ue) R(omanus)]

Septimius Severus nedkæmpede efter sin antagelse af kejsertitlen i 193 evt. først sine konkurrenter til tronen, især Pescennius Niger, der havde stået i spidsen af den romerske hær i østen, da Septimius forgænger Pertinax blev myrdet i 192 evt. Af ideologiske grunde antog Septimius Pertinax' navn, og Augustus hed alle romerske kejsere. Derefter fortsatte han længere mod øst og erobrede store dele af Mesopotamien (nuv. Irak), der ellers havde været under parthernes kontrol; Parthien var arvtager til det persiske rige og var hele oldtiden igennem en alvorlig trussel mod Roms magt i øst. Som alle romerske kejsere havde Pertinax titel af Roms ypperstepræst, pontifex maximus, han havde naturligvis kommandoen over alle romerske stridskræfter og desuden - hans formelle kontrol med det politiske liv i Rom - tribunikisk magt, dvs. han havde ret til at tale med senatet og i princippet bremse alle politiske aktiviteter (som folketribunerne havde haft det i republikkens tid). Hans titel herover som prokonsul er for så vidt overflødig; prokonsuler havde kommandoen over de romerske provinser rundt om i romerriget, men som kejser havde Septimius under alle omstændigheder overkommandoen.

Linje tre af indskriften handler om Septimius' søn, der oprindeligt hed Bassianus (udover at han naturligvis hed L. Septimius Severus som sin far). Senere blev han kaldt Caracalla, det navn, vi stadig kender ham under, men det er egentlig et øgenavn efter den lange klædedragt, caracalla, han begyndte at bære i 213 evt. - fire år før han blev myrdet. Navnet, han optræder under på denne triumfbue, har han antaget for ideologisk at koble til Marcus Aurelius, en kejser, alle tænkte tilbage på med glæde. Marcus Aurelius var blevet efterfulgt af sin søn Commodus, der havde vist sig at være en forfærdelig tyran (det er ham, der er den onde kejser i filmen Gladiator), og når Bassianus antog Marcus Aurelius' navn, skal det antyde, at den nye kejserfamilie vil vende tilbage til de gode tider. Men Caracalla var ikke en ny Marcus Aurelius; snarere en ny Commodus, og det kan faktisk også ses på triumbuen, hvis man kigger grundigt efter.

Bassianus havde en lillebror, Geta, og før sin død (i 211 evt.) havde Septimius besluttet, at de to brødre skulle dele kejsermagten imellem sig. De kunne imidlertid ikke døje hinanden, og i december 211 lod Bassianus sin bror myrde (i armene på deres mor, i øvrigt). Derefter blev han genstand for en damnatio memoriae, en systematisk fjernelse fra alle offentlige registre og mindesmærker, og det ramte også triumfbuen, hvor han oprindelig var nævnt i linje 4. Kigger man nøjere efter, kan man se, at der er mange flere huller i facaden i linje 4 end i de øvrige linjer. Hullerne er oprindeligt lavet til at fæstne bogstaverne i stenen; bogstaverne var af bronce, og de er naturligvis blevet fjernet og genbrugt - tilbage står kun de fordybninger, de skulle passe ind i. Det gør indskriften perfekt læselig - men i linje fire er det anderledes. Det er lykkedes at fastlægge, at der oprindelig stod:

P. SEPTIMIO L. FIL. GETAE NOBILISS. CAESARI

Oversat:
[linje 4:] til Publius Septimius Geta, Lucius' søn, den højædle tronfølger

Triumfbuen viser altså mange vigtige ting om Septimius Severus og hans dynasti - deres tilknytning tilbage til tidligere kejsere, fundamentet for deres magt, og deres ambition om at udvide romerriget, samt kejserens bevidste forsøg på at fastlægge arvefølgen så tidligt som muligt - begge sønner var medtaget på triumfbuen, den ældre med en lidt mere fremtrædende rolle end lillebroderen. Alt dette var det meningen, man skulle kunne se oprindeligt. Når vi i vore dage bider mærke i ændringen af linje fire, viser det imidlertid noget, vi ikke skulle have set - de interne opgør i dynastiet.

De dybe relieffer minder om de dybe relieffer på Marcus Aurelius' triumfbue, der står på Piazza Colonna foran premierministerens kontorer i Palazzo Chigi lige ved Corso'en. Det er næppe et tilfælde; som vi har set, ville det nye dynasti gerne kobles med Marcus Aurelius. Og det er måske også forklaringen på at buen blev rejst så påtrængende på det Augustus-dominerede Forum Romanum - Septimius Severus ville netop meget gerne ses i præcis den sammenhæng.

Buen blev i middelalderen brugt som kerne i et fæstningsanlæg - ligesom Titus-buen ved den anden ende af Via Sacra. De fine relieffer kunne dog ikke tåle ombygningerne og er derfor ofte ret ødelagt. Ligesom på Titus-buen har der over Septimius-buen stået (mindst) et hesteforspand i bronce; det er selvfølgelig forsvundet, som det er det på Augustus-buen.