Titusbuen
Straks ved begyndelsen af den hellige vej, Via sacra, hen over Forum i Rom, finder man en velbevaret triumfbue; som indskriften, der møder en, når man nærmer sig, viser, er den rejst for kejser Titus (79 - 81 evt.) for at fejre hans og hans fars sejre over ikke mindst jøderne. Selve triumfen fandt sted i 71 evt.; men buen er først rejst i 81-82; ellers ville Titus ikke have heddet 'guddommelig' (latin: 'divus') på indskriften - den titel fik en romersk kejser på det tidspunkt først efter sin død.
Man kan også se det ved at gå ind i buen og kigge op i hvælvingen: der ser man Titus, mens han transporteres til himlen af en yderst kejserlig ørn, midt i et pragtfuldt udhugget kassetteloft.
Buen er 15,4 meter høj, 13,5 m. bred og 4,75 m. dyb. Øverst er en indskrift; under den en smal frise beskyttet af en slags tagudhæng (uden tag, naturligvis). Frisen løber i hele bygningens bredde; men herunder kommer selve buen og deler facaden i to. Omkring buen er facaden udstyret med halvsøjler i korinthisk stil; og på hjørnerne af bygningen står trekvarte søjler med korinthiske kapitæler men uden kannelurer. Søjlerne når ikke helt ned til jorden, men står ligesom på en basis. Søjlerne danner to høje rektangler på hver sin side af buen. I rektanglerne er der små nicher, der må have rummet noget - sikkert relieffer. I trekanterne over buen er der anbragt relieffer af sejrsgudinder med symboler for sejren i hænderne.
Men de smukkeste relieffer på buen er de to inde under buen. På den højre side ses kejseren på sin triumfvogn. Gudinden Roma fører kejseren ind i byen ved at holde den forreste hest i hovedtøjet; og bag kejseren står igen sejrsgudinden Victoria (kendelig på vingerne) og holder en krans op over hans hovede. De spyd-lignende ting, der rager op bag hestene, er i virkeligheden fasces, knipper af kæppe, som de øverste romerske embedsmænd havde ret til at lade bære foran sig af deres lictorer. Alle bærer laurbær-kranse på hovedet.
På den venstre side ses det vigtigste stykke i byttet fra jødernes tempel i Jerusalem: den syvarmede lysestage ledsaget af et skilt (en titulus, heraf dansk titel), der har været bemalet med en tekst, der fortalte, at den var taget i Jerusalem (eller lignende); soldaterne, der bærer den, er netop på vej ind ad triumfbuen, der vises med to firspand ovenpå. Firspandene har sikkert stået deroppe engang; men de har været lavet af bronce og er derfor blevet smeltet om engang i middelalderen eller senantikken.
Titusbuen er langt fra den eneste triumfbue i området. På forum findes flere andre, navnlig Septimius Severus' bue, og (de meget sparsomme rester af) Augustus' triumfbue. Alle buerne er skadede; Augustus-buen er næsten helt forsvundet. Som Severus-buen blev Titus-buen bevaret ved at indgå i et middelalderligt forsvarstårn. Ved frilæggelsen af buen i 1800-tallet blev den omhyggeligt restaureret. De originale dele af marmor stikker en lille smule ud fra de dele, restaureringen måtte tilføje - disse dele er nemlig af travertin.