Film med klassisk emne

Den græsk-romerske oldtid har altid fascineret senere tiders fortællere. Teaterstykker med græske eller romerske emner har man skrevet, siden teateret blev genopdaget i renæssancen. Teater-forestillinger opstår ved, at nogle personer optræder, som om de var nogle andre - hvilket i vore dage mest sker på film (selvom man jo også stadig kan gå i teateret).

Der findes mange - rigtig mange - film, der har hentet stof fra den græsk-romerske oldtid.

 
Nogle film er ligefrem filmatiseringer af teaterstykker eller fortællinger digtet af antikke forfattere - f. eks. Homer (selvom historierne eller stykkerne kan være blevet arbejdet temmelig meget om). Både Homers Iliade og hans Odyssé er blevet filmatiseret i de senere år: 'Troy' gengiver Iliaden og 'Odyssey' gengiver 'Odysséen'.
Filmen 'Helen of Troy' er faktisk historien om Helena, fra hendes (og Paris') tidligste år til den dramatiske afslutning i Troja.
Troy Odyssey Helen of Troy
Andre gange er historien bagved skrevet af en forfatter fra senere tid, der har været fascineret af et eller andet emne fra oldtiden. Det gælder f. eks. for Shakespeare, der har skrevet flere stykker med udgangspunkt i antikken. Det berømteste er nok hans beretning om Julius Caesar, men der er flere andre.
En forfatter, kun få kender, Lew Wallace, skrev en historie om Ben-Hur, en opdigtet jødisk prins fra Jesu tid.
Filmen Quo vadis er også bygget på en roman af Henryk Sienkiewicz. Den handler om de tidligste kristne i Rom.
Julius Caesar Ben-Hur Quo vadis
Film om Jesus er næsten altid også film om romerne. Allerede det nye testamente tegner et interessant billede af romeren Pilatus overfor Jesus. Emnet kan naturligvis behandles på forskellige måder - fra Monty Python's humor i Life of Brian til det rene voldsorgie i Mel Gibson's Passion of Christ. Life of Brian The Passion
Andre film er skrevet direkte på baggrund af oldtidens historie. Denne gruppe af film er temmelig stor. Det er navnlig romerriget, der har vakt filmskabernes opmærksomhed.

Men den sidste film af typen er dog Alexander, der har et græsk emne.

Filmene om romersk emne spænder over godt tre hundrede års historie - fra slavelederen Spartacus (ca. 70 fvt.) over den ægyptiske dronning Cleopatra, der fordrejede hovedet på indtil flere romere (Cæsar især) til de forviklede forhold efter kejser Marcus Aurelius' død i 192 evt. (hele to film, én fra 1964 og én fra 2000).

Lidt i en klasse for sig finder vi filmen om Caligula - snarere en porno-film end en historisk film ...

'Jeg Claudius', Robert Graves' roman baseret på Sueton, blev filmet som TV-serie i 1970'erne. Altså ikke egentlig en film. Også her er skildringen af Caligula måske noget af det mere kulørte - serien er ellers ikke dårlig til at få en fornemmelse af, hvad overgangen til kejserdømmet indebar i Rom.

Under kejser Nero levede Petronius, der skrev en satirisk roman, som blev filmatiseret i 1968 af Federico Fellini - Satyricon. Ligesom Petronius lægger Fellini vægt på den absurde dekadence, der også fandtes i kejsertidens Rom.

Filmene tager ikke nødvendigvis de historiske forhold alt for alvorligt - men kan jo heller ikke helt lade hånt om dem.

Alexander
SpartacusCleopatra
CaligulaJeg ClaudiusSatyricon
Romerrigets faldGladiator
Asterix-filmene - der er seks - ville ingen vel kalde for 'historiske'. Men de er såmænd hverken mere eller mindre historiske end så mange andre af filmene på denne side. 'Ben Hur' har jo heller ikke levet. Forskellen er, at de er tegnefilm.

Disney-udgaven af 'Hercules' er et andet eksempel på en film-type, vi sådan set har set ovenfor - men som alligevel er anderledes ved at være en tegnefilm. God, forresten - men meget Disney-agtig ved at gøre historien mere moralsk og kernefamilieagtig.

Asterix
En helt anden type film er den, der lader noget fra oldtiden spille med som baggrund - enten en eftertragtet, men mistet ting fra oldtiden (som i Rosens navn), eller en historie, der er en slags parallel til den, filmen ellers handler om (som i Livets skole, Den engelske patient eller Oh brother, where art thou) Rosens navnLivets skoleDen engelske patient
O brother, where art thou

Sidst revideret: 21. 5. 2005 af Simon Laursen