Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Den, der taler, kan forholde sig på forskellige måder til det, han siger. Man kan konstatere, at noget er tilfældet, man kan ønske noget, og man kan befale noget. Der er på alle sprog særlige måder at udtrykke sig på, alt efter, hvad det er man gør; særlige former, man kan og skal bruge for at sige de forskellige ting. På latin konstaterer man i indikativ, man ønsker i (optativisk) konjunktiv, og man befaler i enten imperativ eller (jussiv) konjunktiv. Formerne indikativ, imperativ og konjunktiv udtrykker hver sin måde, på latin modus, at forholde sig til det man siger. De tre modi, der er nævnt indtil videre, bøjes alle sammen med personendelser - de er 'finitte' former, og ordene, der står i disse former, er derfor verballed i sætningerne. De øvrige 'modi' bøjes ikke på den måde - de er 'infinitte', og i sætningerne optræder de i alle mulige andre syntaktiske funktioner en verballed. Klik dig videre til de enkelte former for at se, hvad de laver i sætningerne. Det er meget abstrakt, dette her. Det bliver nemmere at at se de enkelte sider om de tre former for modus, der er link til ovenfor. |
Sidst revideret 23. 9. 2015