Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Templerne på Largo Argentina
Tempel A er, som det står nu, et typisk romersk tempel med et højt fundament med trapper op til templet på østsiden. Podiet er 15 gange 27,5 meter stort; midt på står selve tempelrummet, cella, og er 9,5 gange 16 meter. Søjlerne er peristyle, dvs. de går hele vejen rundt om templet. Materialerne er ikke enormt dyre; søjlerne er lavet af tuf-sten; når to af dem nu er i en hvid stenart, skyldes det, at templerne brændte i 80 fvt. og blev rekonstrueret i dyrere materialer, end de oprindelig var bygget i. Inde i templets fundament har man fundet rester af en bygning, der går helt tilbage til det 3. århundrede fvt. Tempel B er et rundtempel, og det er det yngste af templerne. Oprindelig var også dette tempel peristylt, med en rund cella; men midt i det første århundrede fvt. har man muret mellemrummene mellem søjlerne til og fjernet cella-muren, så templets indre blev mere rummeligt. Det må dog også have ødelagt bygningens elegance, der oprindeligt må have været stor. Templets diameter er knap 16 meter; også dette tempel blev restaureret efter branden i 80 evt. og gjort mere luksuriøst i sit materialevalg. Tempel B er det tempel, man er mest sikker på guden i - det er et tempel for 'Lykken på dagen i dag' (ja, du læste rigtigt; romerne gjorde alverdens ting til guder) - Fortuna huiusce diei; hvis denne tilskrivelse er korrekt, er tempel blevet bygget af Quintus Lutatius Catulus på grund af et løfte afgivet til guderne i slaget ved Vercellae i 101 fvt., og templet var rigt udsmykket med mange statuer, nogle af dem af så fornemme kunstnere som Pheidias. Det er lige bag ved Tempel B, at man kan se fundamenterne af Pompejus' mødesal. Hér fandt der verdenshistorie sted! Tempel C, 17,1 gange 30,5 meter stort, med søjler langs cellas side og foran, men ikke bagved, er fra det 3. århundrede fvt. Også det blev restaureret i 80 evt. Området blev udgravet i 1920'erne. Stedets navn har ikke noget med landet Argentina at gøre, men skyldes, at der engang boede en indflydelsesrig kardinal her, som kom fra Strassburg - og en mand fra Strassburg hedder på latin en Argentinus. |