Denne side kan kun vises korrekt, hvis du er online, og siden læses ned fra sin moderside
Ekskurs om forræderePolyb 18, 13-15Oversat af Simon Laursen (2015) 13. Jeg har ofte og i mange sammenhænge fundet anledning til at tænke med undren på de fejl, mennesker begår, og navnlig i forbindelse med spørgsmålet om forrædere. (2) Jeg vil derfor diskutere det relevante om dem i situationen. (3) Jeg er ganske vist godt klar over, at der er noget over emnet, der gør det vanskeligt at undersøge og strukturere - for hvem man faktisk skal betragte som forræder, er ikke let at gøre rede for. (4) Det er jo indlysende, at hverken folk, der laver en aftale med konger eller magthavere om at stå sammen mod de problemer, der opstår, (5) eller folk, der under store forandringer fører deres fædreland fra visse foreliggende til nye venskabelige relationer eller nye alliancer, heller ikke dem kan man umiddelbart anskue som forrædere. (6) Langt fra - folk som dem har jo ofte skaffet de største fordele til deres fædreland. (7) For nu ikke at hente eksempler langt fra vil det være let at forstå, hvad jeg siger, på baggrund af forhold, der ligger lige foran os. (8) For havde ikke Aristainos, efter situationens krav, gjort akhaierne fri af alliancen med Filip og ført dem til en anden med romerne, var forbundet åbenlyst blevet fuldkommen tilintetgjort. (9) Som det gik, fremstod manden og det råd, han gav, udover at det skaffede sikkerhed for alle involverede i selve situationen, som den, der indiskutabelt skabte stor vækst i akhaiernes magt, (10) og derfor ærede alle ham som ikke forræder, men som landets velgører og frelser. (11) Det kunne man sige om også alle andre, der under store forandringer i vilkårene formulerer og gennemfører en politik magen til den. 14. Der er mange ting, man kan rose Demosthenes for, men i det punkt kan man kritisere ham, at han rejste den bitreste anklage imod de fornemste grækere på må og få, uden nogen distinktioner, (2) når han kaldte Kerkidas, Hieronymos og Eukampidas i Arkadien for forrædere mod Grækenland, fordi de havde en alliance med Filip, (3) i Messenien Philiadas' sønner Neon og Thrasylokhos, i Argos Myrtis, Teledamos og Mnaseas, (4) og på samme måde i Thessalien Daokhos og Kineas, i Bøotien Theogeiton og Timolas. (5) Sammen med dem har han opregnet mange andre, nævnt ved navn by for by, selv om alle de nævnte mænd havde mange åbenlyse grunde for, hvad der var det rigtige for netop dem selv, og flest gode grunde havde arkaderne og messenierne. (6) Ved at trække Filip til Peloponnes og reducere Sparta til ubetydelighed sørgede de for, at hele befolkningen på Peloponnes kunne ånde lettet op og danne sig et begreb om frihed, (7) og desuden fik de den jord og de byer tilbage, som Sparta i deres velmagtsdage havde taget fra Messenien, Megalopolis, Tegea og Argos - og gjorde således ubestrideligt deres fædreland større. (8) Til gengæld skyldte de Filip og makedonerne ikke at føre krig imod dem, men efter bedste evne at gøre alt, hvad der førte til hæder og ære. (9) Hvis de havde gjort det enten ved at tillade Filip at udstationere militære styrker i deres fædreland eller de ved at ophæve gældende love havde frataget deres medborgere deres ret til at ytre sig frit for deres egen vindings eller magts skyld, havde de fortjent denne betegnelse. (10) Men hvis de holdt fast i, hvad der var lov og ret i forhold til deres fædreland, og kun var uenige i vurderingen af situationen, fordi de mente, det ikke var det samme, der var i deres egen bys interesse, som var i Athens, er Demosthenes da i hvert fald ikke af den grund nødt til at kalde dem forrædere. (11) Men når han målte alt efter sit eget fædrelands interesser og mente, at alle grækere måtte orientere sig efter Athen, og ellers kaldte dem forrædere, mener jeg han viser sig utilstrækkeligt informeret og går fejl af den korrekte analyse, (12) især da fordi det, der skete grækerne dengang, ikke vidner for Demosthenes' evne til at forudse udviklingen korrekt, men snarere vidner for Eukampidas, Hieronymos, Kerkidas og Philiades' sønner. (13) For athenæerne blev enden på modstanden mod Filip en oplevelse af de største ulykker, fordi de ikke fik succes med slaget ved Khaironeia; (14) var det ikke for kongens storsind og ærekærhed, var ulykken blevet endnu værre på grund af Demosthenes' politik. (15) Men takket være de nævnte mænd fik man skaffet arkaderne og messenierne sikkerhed og frie forhold i fællesskab, og der fulgte mange goder for deres fædreland hver for sig. 15. Det er svært at stille klart op, hvem man med grund kan sætte denne betegnelse på. (2) Nærmest til sandheden kommer man vel, hvis man refererer til den slags personer, som under alvorlige kriser udleverer deres by til fjenden enten for deres egen sikkerheds eller fordels skyld eller på grund af en konflikt med deres politiske modstandere, (3) eller, ved gud i himlen, folk som accepterer en besættelse og bruger hjælpen udefra til deres egne formål og planer og derved udleverer deres fædreland til overmagten. (4) Alle den slags folk kan man med rimelighed indordne under betegnelsen forræderi. (5) Med dem er der virkelig aldrig nogensinde kommet noget nyttigt eller godt, tværtimod ubestridt det modsatte. (6) Der er derfor god grund til at undre sig, i forhold til deres oprindelige tankegang, hvad det er, de sigter efter, eller hvordan de argumenterer, når de kaster sig ud i en ulykke af den art. (7) Der er jo ingen, der ikke er blevet afsløret, når han har forrådt en by, en hær eller en befæstet position; selv når man undgår at blive afsløret på selve tidspunktet for handlingen, har tiden, der fulgte, altid gjort den åbenbar - (8) og der er ingen, der er blevet kendt som forræder, der har haft et lykkeligt liv; for det meste får de en passende straf af netop dem, de tjener. (9) For generaler og magthavere betjener sig ofte af forrædere for at nå deres egne mål; men når de så ikke har brug for deres tjenester mere, behandler de dem siden som forrædere, som Demosthenes siger, (10) fordi de med al god grund mener, at hvis man har udleveret sit fædreland og sine gamle venner til fjenden, vil man aldrig kunne blive loyal mod dem selv og ikke kunne bevare sin troværdighed imod dem selv. (11) Ja, undgår de at falde i hænderne på deres herrer, slipper de i hvert fald ikke let fra dem, de har forrådt. (12) Skulle de endelig slippe uden om intriger og attentater fra begge disse grupper, følger rygtet dem som straf blandt alle andre mennesker resten af deres liv og får dem til at frygte meget uden grund, og meget andet med god grund både nat og dag - den hjælp, den viden har alle de, der planlægger noget imod dem. (13) Til sidst lader rygterne dem end ikke glemme deres forbrydelser i søvne; de tvinger dem til alle mulige mareridt om attentater og katastrofer. De kender udmærket til den afstand, alle lægger til dem, og det had, de er omgivet af på alle sider. (14) Trods denne tingenes tilstand er der ikke desto mindre ingen, der nogensinde har haft brug for en forræder, der ikke har fundet en, på nær nogle ganske få. (15) Så det er vel med en vis rimelighed, man kunne hævde, at menneskeracen, der synes at være det dyr, der har de bedste anlæg, også i høj grad kan kaldes det værste. (16) For de andre dyr, slaver af deres fysiske behov, fejler kun på grund af dem; selvom menneskeracen har dannet sig rationelle begreber, forbryder den sig derimod lige så vel på grund af mangel på fornuft som på grund af sin natur. Og nu må det være nok med dette emne. |
Sidst revideret 3. 9. 2015