Praxiteles

Praxiteles fra Athen var en af de største skulpturkunstnere i 300-tallet fvt. Han arbejdede i både bronce og marmor. Han var søn af en anden billedhugger, Kephisodotos.

Praxiteles er kendt for sine statuer af guder, især de ikke så krigeriske. Hans kunstneriske adelsmærke er hans finish, han bearbejder materialet, så det fremstår utrolig blødt; man kan have helt svært ved ikke at lade hånden glide hen over den glatte overflade. Figurerne skal som regel ikke kun ses direkte forfra; men Praxiteles tvinger ikke, som Lysippos, sin iagttager til at gå bag om og se statuerne også fra bagsiden. Praxiteles' hoveder er ofte ret små, især i forhold til de store billedhuggere i 400-tallet, Polykleitos og Myron.

Praxiteles' guder virker som regel uengagerede, nærmest fraværende.

Blandt hans bedste værker er:
Hermes og Dionysos på museet i Olympia og
Apollon Sauroktonos, der findes i flere kopier, bl. a. i Vatikanet og i Louvre, samt
Venus fra Knidos i Vatikanmuseerne.

Desuden mener man, at Marathondrengen på Nationalmuseet i Athen enten er lavet af ham eller af en, der stod ham meget nær.