Hades - dødsrigets gud

Hades var de dødes konge - ikke direkte 'Døden' (som på græsk hedder 'Thanatos'). Hades rolle er at overvåge, at de døde ikke vender tilbage til jorden og bringer alting i uorden; han holder noget af det hæsligste, en græker ved, væk.

Han er bror til Zeus og Poseidon; dem har han, da han blev befriet af sin far Kronos' mave, delt verden med - Zeus fik himlen, Poseidon fik havet, og Hades fik så underverdenen. Somme tider vil man finde ordet 'Hades' brugt direkte i betydningen 'underverdenen'. Herudover har han som sine søstre Hera og Demeter.

Både hos Homer og andre digtere (f. eks. romeren Vergil) kan man finde en ganske præcis gennemgang af underverdenens geografi. Det er noget, digterne har fundet på - det hører på en måde ikke med til den 'almindelige' religion. Det er dog nogenlunde fast, at der flyder nogle floder nede i underverdenen, Styx og Phlegethon. Dertil kommer kilden Lethe, der betyder 'Glemsel' på græsk - de døde kan intet huske, når de først har drukket af den. Der skildres også ofte et særligt helvede, hvor store syndere lider. Det sted hedder Tartaros. Og mange taler også om en slags 'paradis', de elysiske marker. Tanken om, at de gode kommer i himlen, melder sig langsomt fra omkring 400 fvt. - men bliver aldrig almindelig (før kristendommen).

Der er ikke mange historier om Hades - han var ligesom lidt for uhyggelig at fortælle om. Den mest berømte er historien om, hvordan han hentede sin dronning Persephone; han kidnappede hende fra hendes mor Demeter, hans egen søster (billederne øverst på siden viser, hvordan han griber hende og flygter afsted med hende). Ellers nævnes han i myterne mest som den utilnærmelige hersker, der ikke vil udlevere en død - til Orpheus, f. eks. Eller også må han meget mod sin vilje udlevere den trehovede hund Kerberos til Herakles, fordi det er et af Herakles' 12 arbejder. Også Theseus har været i underverdenen, men det er en mere tricky historie - han kom som brudesvend for sin ven Peirithoos; Peirithoos blev dernede, men Theseus var heldig at kunne følges med Herakles op.

Hades dyrkes ikke - der er ingen religiøse kulter for ham som de dødes konge. Men han identificeres ofte med en anden figur, Pluton, der fra gammel tid var mere venlig - han er en vækst-gud, der som sådan sikrer velstand i samfundet. Man kan nok forstå, hvordan koblingen er kommet til - Hades bor jo under jorden; det må være ham, der 'sender' afgrøderne 'op'. Navnet 'Pluton' ligner ordet for 'rigdom' ('plutos') på græsk.

Hades har (selvfølgelig) ingen børn.