ATHENS TORV
På græsk hedder et torv 'agorá'. Alle græske byer havde et torv (ellers anerkendte man dem ikke som byer) og på torvet foregik en mængde offentlige aktiviteter. Ikke bare handlede man på agora - her havde også byens administration sine kontorer, og det meste af retsplejen fandt sted her. På pladsen fandtes også mange templer. Og sidst men ikke mindst mødtes man på pladsen for at tale sammen om alt mellem himmel og jord - vejret, høsten, arrangerede ægteskaber, livet, filosofi! Sokrates færdedes næsten altid i Athens offentlige rum, og det betød ikke mindst på torvet; hans yndlingssted på pladsen synes at have været templet for Zeus Eleutherios.
Agora er udgravet af amerikanerne, og de har lavet en (fremragende) hjemmeside: Athenian Agora Excavations. Men du kan også læse mere på denne side. Ved at klikke på de farvede felter på kortet herunder eller på de understregede ord i teksten, der følger efter kortet, kommer du til de relevante sider på den store amerikanske database Perseus.
Det er amerikanske arkæologer, der har stået for udgravningen af agora, og de er endnu ikke færdige med den. Den moderne by Athen ligger stadig hen over dele af torvet, og det er nødvendigt at købe husene og jorden for at kunne få lov at grave. Der ligger flere kirker på området; dem har man simpelthen ikke kunnet nedlægge. Hefaistos-templet er ret godt bevaret, fordi det i middelalderen blev lavet om til en kirke. Men ellers er mange af de gamle bygninger jævnet med jorden, og skønt der er en del billeder at finde på Perseus-databasen, er det ikke ofte, man kan se, hvad billederne forestiller. Men Hefaistos-templet er som sagt ret godt bevaret.
Endelig er der også en side om Agora-museet her på RK's server.
De blå felter viser bygninger, der blev brugt i bystatens administration; de grønne er templer, og de gule er brønde. De grå felter markerer den lave høj, som Hefaistos-templet ligger på. De grå striber viser veje hen over agora.
Den proces, der i Athen førte frem til politiske beslutninger, tog normalt sit udgangspunkt på torvet. Her holdt byens 500 mand store råd sine forsamlinger i bouleuterion, rådsbygningen; og i bygningen tholos var der altid et lille udvalg af rådets medlemmer tilstede, så man til enhver tid kunne få sat gang i systemet. |
Nye bouleuterion Gamle bouleuterion Tholos Prytanikon |
De egentlige beslutninger blev truffet af folkeforsamlingen, der mødtes på højen Pnyx sydvest for agora. |
|
Når beslutningerne så var truffet, blev de offentliggjort ved at blive slået op på de ti 'eponyme heltes' mindesmærke. Athens befolkning var delt i 10 'fyler'; og man forestillede sig, at hver fyle engang i en meget fjern fortid havde haft en forfader, som så fylen fik sit navn efter ('eponym' betyder 'opkaldt efter').
| Eponyme helte |
Til at føre beslutningerne ud i livet, havde man i Athen naturligvis en række udøvende politikere - 'embedsmænd' kalder man dem, men de var altså valgt til deres funktion, enten ved lodtrækning (de fineste hed arkhonter eller ved stemmeafgivning (de vigtigste var generalerne). Langt de fleste af dem havde deres 'kontor' på agora, men det er ikke længere muligt med sikkerhed at fastslå nøjagtigt, hvor de fleste af dem udøvede deres funktion. Mange af deres opgaver havde med retspleje og handel at gøre. |
|
Man ved med sikkerhed, at den fornemste administrator af retsplejen, archon basileus, holdt til i 'stoa basileios', en ganske lille søjlegang i det nordvestlige hjørne af pladsen. Her opbevaredes også i hvert fald nogle af Athens vigtigste love, hugget ind i sten, så de ikke så let kunne gå til (ved brand osv.) |
Stoa basileios |
Ellers var der tilsyneladende flere steder på torvet, at der foregik retssager. I det nordøstlige hjørne sad tilsyneladende flere domstole; og bygningerne er blevet bygget om flere gange. Domstolen 'heliaia' i det sydvestlige hjørne var en af de ældste og fornemste, og det er sikkert her, Sokrates blev dømt. 'Den malede søjlegang', stoa poikile, blev også brugt som retssal, men er mest berømt som det sted, hvor senere filosoffen Zenon grundlagde den stoiske filosof-skole. |
Heliaia
Nordøstlige hjørne
(ældre bygninger)
Stoa poikile |
I sydstoa'en - en lang søjlegangmed små rum på sydsiden - holdt en række forskellige mindre embedsmænd til - folk, der skulle sikre, at man i torvehandelen brugte de korrekte mål og vægte, og mange andre. I det sydøstlige hjørne synes Athens mønt, altså stedet, hvor man lavede byens penge, at have holdt til. |
Sydstoa
Mønt |
Alt dette har med handel at gøre - og selv om det ikke fremgår af kortet ovenfor, var handel en af torvets vigtigste funktioner. Her kunne købes alt muligt - fisk, frugt, olie, sko, smykker, osv. |
|
Håndværkerne holdt naturligvis ofte til i nærheden. På den lille høj, 'Kolonos agoraios', på vestsiden, synes metalhåndværkerne at have boet; templet, der ligger på højen, er da også indviet til smedeguden Hefaistos. Før i tiden troede man, at det var et tempel til minde om Athens store konge, Theseus, og hed Theseion, men den teori er man gået bort fra. |
Hefaistos-templet |
Der var flere hellige steder og templer på pladsen. 'Leokoreion' og 'De 12 guders alter' er mindre helligdomme; men templet for 'befrieren Zeus' (Zeus Eleutherios) elskede athenerne højt, ligesom de ærede deres mytiske stamfader Ion, der var søn af guden Apollon, i templet for Apollon Patroos (stamfader-Apollon) på torvet. |
Leokoreion
12 guders alter
Zeus Eleutherios
Apollon Patroos |
Det vigtigste religiøse sted i Athen var dog Akropolis, en høj, der ligger sydøst for agora. Her lå templet for Athene Parthenos, det så kaldte Parthenon, og overstrålede alt andet i byen. Men den store religiøse procession, der bragte Athene hendes nye tøj, gik tværs henover agora, fra det nordvestlige til det sydvestlige hjørne, og fortsatte så op til Akropolis. Det er denne procession, der er afbildet i den frise, der sad på Parthenon-templet. |
|
Både ved den lejlighed, og i endnu højere grad til daglig, har man i Athen haft brug for frisk vand. På torvet fandtes også brønde, man kunne hente vand ved. |
Sydøstbrønd
Sydvestbrønd
Brønd ved Leokoreion |
|